Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
“Mere tvivlsomt er det, hvor det blot i Almindelighed bestemmes, at en vis Ordning skal træffes
“ved Lov”, her synes Ordene allerede at udelukke en Delegation. Men i hvert Fald, hvor
Grundloven udtrykkeligt fastslår, at Ordningen kun kan ske ved Lov; dér synes såvel Ordene som
også de pågældende Grundlovsbestemmelsers Indhold: Skatters Pålæg (§ 43), Indfødsret
Meddelelse (§ 50) og Retsplejens Ordning (§ 68) at tilsige, at Hensigten her er, at selve den
nærmere Lovordning skal ske under den Betryggelse, som Rigsdagens medvirken giver, således at
altså her Degation må anses for utilstedelig.*)
_____________________
*) Dette udelukker naturligvis ikke, at som ellers Lovens nærmere Udførelse på underordnede
Punkter kan overlades til Regeringen, jfr. Retsplejelov 1916, Bek. 1. Okt. 1932, §§ 19, 1. Stk., og
108, 1. Stk........”
Poul Andersen anfører i sin “Dansk Statsforfatningsret” fra 1954, side 405 om
skattebevillingsretten:
“I Grundlovens § 46, der fastslår Finanslovens retlige hovedbetydning, hedder det først, at
forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Folketinget, må Skatterne
ikke opkræves.
Denne bestemmelse kunde synes overflødig. Ifølge Grundlovens § 43 kan ingen Skat pålægges,
forandres eller ophæves uden ved Lov, og man kunde mene, at når således enhver Skattepligt og
ethvert Skattekrav forudsætter en Folketingsbeslutning, er der ingen Grund til, at
Skatteopkrævningen År for År skal besluttes af Folketinget. Bestemmelsen er imidlertid et Udslag
af den konstitutionelle “Skattebevillingsret”, der ikke blot går ud på, at Regeringen kun kan
opkræve Skatter med Folkerepræsentationens Samtykke, men tillige indebærer, at dette Samtykke
kun meddeles for et begrænset Tidsrum, sædvanligvis et År.”
I forbindelse med Folketingets udvalgsbehandling af forslag til lov om værn mod
dumping m.v. (Folketinget 1956/1957) blev der indhentet 2 responsaer fra
henholdsvis Poul Andersen og Ernst Andersen om, hvorvidt forslaget var i
overensstemmelse med grundlovens § 43. Responsaerne er optrykt i F.T. 1956-57
B sp. 528 ff.
Poul Andersen udtaler i sit responsum af 8. januar 1957:
“Lovforslaget giver finansministeren en vidtgående bemyndigelse. I §§ 2 og 3 fastsættes
betingelserne for, at dumpingtold og udligningstold kan indføres; men disse bestemmelser er af
meget ubestemt indhold, se navnlig § 2, 3. stk., hvorefter rimeligt hensyn i hvert enkelt tilfælde
skal tages “til forskelle i afsætningsforhold og salgsvilkår, forskelle i beskatning og til andre
forskelligheder, der påvirker prisernes sammenlignelighed”. Selv om meningen måtte være, at
finansministeren principielt er forpligtet til, dog med tilslutning fra folketingets finansudvalg, at
61