Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 princippet er indkomstskattepligtige, men at det i øvrigt er administrationen, der bestemmer, om skatten skal ophæves eller forandres.” Det er en rigtig tendens, at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er blevet ændret således, at fondene nu har et retskrav efter de regler, der nu er fastsat i loven. Delegation af lovgivningskompetence kan endelig ske på den måde, at lovgivningsmagten forholder sig fuldstændig passiv eller kun i meget vagt formulerede lovbestemmelser foretager en skatteretlig regulering af nye retsinstitutter. Selvom der kan rettes berettiget kritik imod, at skatteretlig regeldannelse overlades til skatteforvaltningen, må det imidlertid erkendes, at det ikke ville være muligt for lovgivningsmagten og næppe heller ønskværdigt, om den skulle foretage enhver skatteretlig regulering i detaljer. Det er nødvendigt med en arbejdsdeling, således at det overlades til lovgivningsmagten at fastslå grundprincipperne for beskatningen og til skatteforvaltningen at fastsætte de nærmere regler til lovens gennemførelse og nærmere forståelse. Anvendelse af retlige standarder i lovgivningen, hvorved det overlades til domstolene i sidste instans at fastslå, hvad der er gældende ret, anses af mange skattejurister for mere hensigtsmæssig, end hvis alle forhold til sidste detalje skulle fastsættes af lovgivningsmagten. Dette er et synspunkt, der altid er fremme i den tilbagevendende diskussion om omgåelse af skattelovgivningen. Kan omgåelse bedst hindres ved en detaljeret skattelovgivning, der til stadighed ændres, når nye omgåelsesmuligheder konstateres, eller ved anvendelse af retlige standarder, der i sidste instans overlader det til domstolene at skride korrigerende ind over for omgåelsesforsøg ? I et moderne industrisamfund må man affinde sig med, at lovgivningsmagten ikke har kapacitet til at regulere alle skatteforhold i detaljer. Men det er vigtigt at bevidstgøre lovgivningsmagten om, at det i og for sig er betænkeligt, når lovgivningskompetencen (uforeneligt med grundsynspunktet bag grundlovens §§ 3 og 43) overlades til forvaltningen og domstolene. Delegation af lovgivningsmagt på den ene eller anden af de beskrevne måder bør kun ske, når tungtvejende grunde taler herfor, herunder også at regeldannelsen kan foretages af skatteforvaltningen og/eller domstolene på næsten lige så betryggende måde som ved lovregulering.” Forfatterne nævner herefter på side 45 som et eksempel på en situation, hvor lovgiver har forholdt sig passiv, og hvor regelfastsættelsen blev overladt til administrationen, Johannes Kruse-dommen i U 1983.8 H. I et efterfølgende afsnit på side 46 siges det i tilknytning hertil: “Nyere domstolspraksis synes at vise, at domstolene nu er påpasselige med at udøve for megen retsskabende virksomhed i tilfælde, hvor lovgivningsmagten har tilstræbt udtømmende at regulere et område. Dette gælder, selv om det er åbenbart for enhver, at de af lovgivningsmagten gennemførte regler fører til åbenbart urimelige eller åbenbart uhensigtsmæssige resultater. Den adækvate reaktion på mangelfuld lovgivning af en sådan karakter er et initiativ fra lovgivningsmagtens side.” Som et eksempel på sidstnævnte forhold henviser forfatterne til Østre Landsrets 82
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 dom i TfS 1988, 404 vedr. aktiesalg på 1 pct. mellem 2 selskaber, i hvilke skatteyderen ejede halvdelen af aktierne. Landsskatteretten frakendte dispositionen manglende realitet, mens landsretten henviste til, at ligningslovens § 16 B ikke var anvendelig, ligesom et socialdemokratisk forslag til ændring af reglerne ikke var blevet gennemført. Landsretten gav derfor skatteyderen medhold i, at dispositionen på daværende tidspunkt kunne foretages skattefrit, hvilket resultat forfatterne finder rigtigt. Isi Foighel og Kjeld Hemmingsen citerer i “Skat- Personer 1997-98" 9. udg., 1997, fra Ross 2. udg. side 813 ff. Herefter siges det på side 43: “Grundlovens § 43 udelukker ikke, at Folketinget kan bemyndige skatteministeren til at fastsætte visse iværksættelsesforskrifter m.v. Det er i praksis snarere reglen end undtagelsen, at en skattelov giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte en nærmere regulering af én del af de områder, en skattelov dækker. Dette sker i form af ministerielle bekendtgørelser, der efter offentliggørelse i Lovtidende A har samme “retskraft” som loven. Som eksempel på sådanne rent operationelle forskrifter kan nævnes den årlige forskudsregistreringsbekendtgørelse.” 4.2. Sammenfatning og vurdering. J. Hartvig Jacobsen (1950) finder, at ministeren eller administrationen kan bemyndiges til at pålægge skat under visse forudsætninger eller betingelser, som angives i loven. Bestemmelsen i grundlovens § 43 er givet borgerne til værn mod ulovbestemte skatter. Mogens Glistrup (1957) konstaterer blot, at domstolene antageligt vil gå ret langt i deres vægring ved at anse delegationer for grundlovsstridige. Thøger Nielsen (1965) finder - på linie med Ross - at der kun kan overlades administrationen et snævert begrænset skøn hvad betingelser og måder angår, d.v.s. iværksættelsesforanstaltninger af underordnet karakter, jf. Thøger Nielsens indlæg i SpO nr. 1 - 1972. Det bør ikke overlades ministeren at bestemme, hvornår og på hvilken måde skatterne opkræves eller gøre forskel på skatteydergrupperne, hvilket - i givet fald - vil være på grænsen af det acceptable. En anordning må heller ikke på væsentlig måde ændre skatteydernes retsstilling i forhold til lovreglen. 83
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?