Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
ff:
“Grundloven indeholder enkelte bestemmelser, som klart må forstås derhen, at de udelukker
delegation. Dette gælder bestemmelsen i § 43 om skattepålæg, § 44 om naturalisation. I disse
bestemmelser er det angivet, at en vis forholdsregel - henholdsvis skattepålæg m.v. og
naturalisation - ikke kan ske “uden ved lov”. Denne formulering må fortolkes derhen, at
foranstaltningen kun kan etableres ved lov, altså ikke ved anden forskrift. Delegation er dermed
udelukket. At delegation er udelukket, er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle forskrifter
vedrørende den pågældende foranstaltning skal findes i lov. Afgrænsningen af, hvor langt
delegationsforbudet rækker med hensyn til den pågældende foranstaltnings regulering, kræver en
nøjere analyse. Jeg vender derfor tilbage til disse eksempler nedenfor.”
På side 207 siges det:
“Af særlig praktisk betydning har det været, at grundlovens § 43 bestemmer, at skat kun kan
pålægges, forandres eller ophæves ved lov. Dette er i almindelighed fortolket derhen, at
skatteretlig regulering ikke kan ske ved administrative forskrifter i henhold til lov. Dette kan
naturligvis ikke forklares ved, at beskatningsmagten skulle indeholde nogen grundlovsderogation,
men beror på den enkle konstatering, at beskatningsreglerne er af central politisk betydning, såvel
i det klassiske parlament, hvor parlamentets deltagelse i beskatningen var et centralt politisk mål,
som i den moderne socialstat, hvor beskatningens økonomiske betydning såvel
nationaløkonomisk som for den enkelte husholdning er dominerende. Det karakteristiske for skat,
således som det må forstås i forbindelse med § 43, er, at det drejer sig om en ydelse til det
offentlige, der ikke udgør vederlag for en særlig modydelse fra det offentliges side. Begrebet
omfatter altså ikke blot de direkte skatter, navnlig indkomstskat, formueskat og selskabsskat, men
også indirekte skatter som moms og told........
Dette delegationsforbud afskærer - som andre delegationsforbud - ikke fra enhver delegation. Et
delegationsforbud medfører blot, at de grundlæggende regler vedrørende det pågældende emne må
være indeholdt i loven. Mens der ikke i almindelighed kan stilles noget krav om, at en
delegationslov har et bestemt indhold med hensyn til formål og midler, jf. herom nedenfor, kan
sådanne begrænsninger hævdes for det område, der er dækket af delegationsforbud.
Administrative og tekniske regler omkring opgørelse af indkomsten, skatteberegning og
opkrævning af skatten kan derfor ske i henhold til lov. Den nærmere grænsedragning er omtvistet
og ikke afklaret. Det må bero på en bedømmelse af, hvilken politisk selvstændighed,
administrationen ville få ved den drøftede delegation, i hvilket omfang delegationen ville berøve
folketinget (oppositionen) muligheden for at drøfte og anfægte indholdet af de beskatningsregler,
som vil kunne træffes administrativt, og reguleringens betydning for borgernes positioner.”
Henrik Zahle gentager sine betragtninger om delegationsforbuddets omfang i
“Institutioner og regulering - Dansk forfatningsret I” fra 1995 på side 357 f. De
67