Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v. Kammeradvokaten anførte heroverfor, at sagsøger ikke havde påvist at have beskyttelsesværdige interesser, ligesom der må være en grænse for, hvor lang tid der må gå bl.a. for at forhindre spekulation. Kammeradvokaten anførte videre, at likvidationsboet i sagen havde haft væsentlige indtægtsgivende aktiver i en periode af mere end 3 måneder frem til afholdelsen af den afsluttende generalforsamling, som ville blive unddraget beskatning, hvis sagsøgerens påstand tages til følge. Landsretten tager ikke stilling til denne præmis, hvilket havde været ønskværdigt, da præmissen er ganske oplagt. Hvis et selskab således efter statustidspunktet har betydelige indtægter, bør disse omfattes af selskabsbeskatningen. I stedet anfører Landsretten blot, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den fornødne kontinuitet forelå. Umiddelbart forekommer sagsøgers undskyldninger i 1996-sagen (travlhed, revisors fusion) ikke at være dårligere end undskyldningerne i 1992-sagen (revisors smøleri, likvidators ferie), snarere tværtimod. Tidsrummet var ellers stort set det samme, 3 måneder i 1992-sagen, 3 ½ måned i 1996-sagen. Kerneargumentet skal derimod snarere findes i kammeradvokatens procedure, jf. også Niels Schiersing i TfS 1998, 472. I proceduren anførtes, at “der må være en grænse for, hvor lang tid, der må gå, bla. for at forhindre spekulation”. Rigtigheden af 1992-sagen forekommer da også tvivlsom, set i forhold til 1996-sagen. Retsstillingen ser således med en vis usikkerhed ud til at være, at statustidspunktet kan anvendes som opløsningtidspunkt i relation til ophøret af beskatningen af selskabet, under forudsætning af, at den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig forlængelse af regnskabsafslutningen, at gode argumenter kan udstrække grænser for kontinuiteten, men at der nok skal virkelig “gode” argumenter til, for at tidsrummet kan strækkes meget længere end i 1985-dommen, ca. halvanden måned. Hvis statustidspunktet kan anvendes i relation til ophøret af selskabets beskatning, er der til gengæld ingen reale grunde, der taler imod en anerkendelse af statustidspunktet som opløsningstidspunkt vedrørende beskatningen af likvidationsudlodningerne. Niels Schiersing henviser til, at begrænsningen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, til alene at omfatte udlodninger i det 208
Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v. kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, først og fremmest sigter på at undgå omgåelse af udbyttebeskatningsreglerne. Omgåelseshensynet kan tilsvarende findes i kerneargumentet for så vidt angår muligheden for at anvende statustidspunktet som tidspunktet for ophør af beskatningen af selskabet, jf. kammeradvokatens bemærkning i 1996-sagen om, at der må være en grænse for, hvor lang tid der må gå bl.a. for at forhindre spekulation. Schiersing anfører videre, at omgåelseshensynet ikke tilsiger, at et i øvrigt præcist målepunkt som en statusopgørelse skulle være uanvendeligt som opløsningskriterium. At statustidspunktet rimeligvis må kunne anvendes i relation til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, er Ole Bjørn også inde på i SR-Skat 1992, s. 15. Han anfører her, at det må “forekomme ejendommeligt, at retsstillingen skulle gå ud på, at aktionærerne fortsat i skatteretlig henseende er i besiddelse af aktier i et selskab, hvis skattepligt er ophørt.” Ole Bjørn lader dog spørgsmålet stå åbent. Konklusionen må være, at i det omfang, statustidspunktet kan anvendes som tidspunktet for ophør af beskatningen af det likviderede selskab, må statustidspunktet også kunne anses som opløsningstidspunkt i relation til udlodningsbeskatningen af aktionærerne. Det betyder samtidig, at der er overensstemmelse mellem SEL § 5 og ABL § 1, stk. 3. I begge bestemmelser er afmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tidspunktet for den afsluttende generalforsamling samt statustidspunktet mulige opløsningstidspunkter. Usikkerheden beror derfor i sidste ende ikke på aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, men på de selskabsskatteretlige regler for ophør af selskabsbeskatning, som ABL § 1, stk. 3, i sidste ende er et spejlbillede af, jf. ovenfor. De selskabsskatteretlige regler for ophør af selskabsbeskatningen skal igen ses i sammenhæng med de selskabsretlige regler for selskabers ophør. Problemstillingen bunder i forskellen på likvidation i selskabsretlig forstand og likvidation i selskabsskatteretlig forstand. Rent selskabsretligt iværksættes likvidation af et selskab ved at generalforsamlingen træffer beslutning herom, jf. aktieselskabslovens § 116, stk. 1 og anpartsselskabslovens § 53, stk. 1. Beslutningen skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 2 uger, jf. aktieselskabslovens § 116, stk. 3, og 209
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161: Notat om der lovgives for specifikt
Page 166 and 167: Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 170 and 171: Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 174 and 175: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177: Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 200 and 201: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203: Selskabers ophør i forhold til udl
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?