Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.<br />
Kammeradvokaten anførte heroverfor, at sagsøger ikke havde påvist at have<br />
beskyttelsesværdige interesser, lige<strong>som</strong> der må være en grænse for, hvor lang tid der<br />
må gå bl.a. for at forhindre spekulation. Kammeradvokaten anførte videre, at<br />
likvidationsboet i sagen havde haft væsentlige indtægtsgivende aktiver i en periode<br />
af mere end 3 måneder frem til afholdelsen af den afsluttende generalforsamling, <strong>som</strong><br />
ville blive unddraget beskatning, hvis sagsøgerens påstand tages til følge. Landsretten<br />
tager ikke stilling til denne præmis, hvilket havde været ønskværdigt, da præmissen<br />
er ganske oplagt. Hvis et selskab således efter statustidspunktet har betydelige<br />
indtægter, bør disse omfattes af selskabsbeskatningen.<br />
I stedet anfører Landsretten blot, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at<br />
den fornødne kontinuitet forelå.<br />
Umiddelbart forekommer sagsøgers undskyldninger i 1996-sagen (travlhed, revisors<br />
fusion) ikke at være dårligere end undskyldningerne i 1992-sagen (revisors smøleri,<br />
likvidators ferie), snarere tværtimod. Tidsrummet var ellers stort set det samme, 3<br />
måneder i 1992-sagen, 3 ½ måned i 1996-sagen. Kerneargumentet skal derimod<br />
snarere findes i kammeradvokatens procedure, jf. også Niels Schiersing i TfS 1998,<br />
472. I proceduren anførtes, at “der må være en grænse for, hvor lang tid, der må gå,<br />
bla. for at forhindre spekulation”. Rigtigheden af 1992-sagen forekommer da også<br />
tvivl<strong>som</strong>, set i forhold til 1996-sagen.<br />
Retsstillingen ser således med en vis usikkerhed ud til at være, at statustidspunktet<br />
kan anvendes <strong>som</strong> opløsningtidspunkt i relation til ophøret af beskatningen af<br />
selskabet, under forudsætning af, at den afsluttende generalforsamling afholdes i<br />
naturlig forlængelse af regnskabsafslutningen, at gode argumenter kan udstrække<br />
grænser for kontinuiteten, men at der nok skal virkelig “gode” argumenter til, for at<br />
tidsrummet kan strækkes meget længere end i 1985-dommen, ca. halvanden måned.<br />
Hvis statustidspunktet kan anvendes i relation til ophøret af selskabets beskatning,<br />
er der til gengæld ingen reale grunde, der taler imod en anerkendelse af<br />
statustidspunktet <strong>som</strong> opløsningstidspunkt vedrørende beskatningen af<br />
likvidationsudlodningerne. Niels Schiersing henviser til, at begrænsningen i<br />
aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, til alene at omfatte udlodninger i det<br />
208