Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet
kendes fra EU-retten. Rådet mener imidlertid ikke at kunne anbefale en sådan
løsning, da der i dansk lovgivning ikke er tradition for at beskrive formålet med en
lovgivning i selve lovteksten. Derimod mener rådet, at de fordele en præambel
giver, kan opnås ved at udbygge de almindelige og specielle bemærkninger. Dels
vil det i højere grad tvinge lovgiver til at tage stilling til, hvad man egentlig vil
med lovgivningen, dels vil borgerne og myndighederne bedre kunne forstå loven. I
den forbindelse foreslår Skatteretsrådet, at der skabes en nem adgang for borgerne
og myndighederne til at gøre sig bekendt med lovens formålsbeskrivelse. Dette
kan ske ved, at formålsbeskrivelsen optages i de vejledninger eller cirkulærer, som
bliver udsendt efter lovens gennemførelse. I øvrigt er det Skatteretsrådets
opfattelse, at et lovforslag altid bør indeholde en beskrivelse af, hvorledes
forslaget forholder sig til andre relevante dele af lovgivningen, f.eks. formueretten,
strafferetten, menneskerettighederne o.lign.
Endvidere peger rådet på, at de ofte komplicerede overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser udgør et forståelsesmæssigt problem. Det er i den
forbindelse rådets opfattelse, at størstedelen af lovforslagene på skatteområdet
ikke er af hastende karakter, og at der i de fleste tilfælde ikke er grund til at give
lovforslag virkning fra fremsættelsestidspunktet. Rådet foreslår, at der overvejes
en generel kodeks, hvorefter virkningstidspunktet for lovforslagene fastsættes til
1. januar i det år, der følger efter det folketingsår, hvori loven er gennemført (det
førstkommende indkomstår), medmindre ekstraordinære omstændigheder taler for
at fravige dette virkningstidspunkt.
Skatteretsrådet omtaler derefter det svenske lovgivningsnævn, hvis opgave det er
at sikre lovgivningens kvalitet. Det ligger uden for Skatteretsrådets kompetence at
tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt et lignende nævn burde institueres her i
landet, men selv om et sådant nævns virke kunne tænkes begrænset til alene at
omfatte skatteområdet, må Skatteretsrådet dog nære store betænkeligheder overfor
ideen. Skatteretsrådet finder det imidlertid vigtigt at pege på de kvalitative
forbedringer, som en ekstern høring kan bibringe et lovforslag. Dels giver
høringer i sig selv anledning til grundigere lovforberedelse, dels giver de tid til
eftertanke. Skatteretsrådet mener, at de høringsprocedurer, der gælder i dag, kan
sikre lovforslagenes kvalitet i lige så høj grad som den svenske ordning, men
understreger, at dette forudsætter, at høringsforskrifterne bliver fulgt. En
53