Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
træffe beslutning om indførelse af antidumpingtold eller udligningstold, vil der være levnet
ministeren og finansudvalget et meget vidt spillerum, praktisk taget så vidt, at de frit kan undlade
at træffe beslutning om indførelse af en sådan told.
.....
Lovgivningsmagten har i en række tilfælde delegeret en vis myndighed til at foretage
skatteforhøjelser og skattenedsættelser, hvilket kan tænkes at blive af betydning for besvarelsen af
det foreliggende spørgsmål.
Det turde under alle omstændigheder være en given sag, at hvis lovgivningsmagten har foretaget
delegationer af et vist omfang, kan dette ikke påberåbes som støtte for delegationer af et væsentligt
større omfang. Det er jo f.eks. ganske klart, at en lov, som bemyndiger finansministeren til ganske
frit at ændre toldloven, ville være uforenelig med grundlovens § 43.”
Poul Andersen redegør herefter for, at der i toldloven siden 1908 har være
indeholdt en lignende bred bemyndigelse til finansministeren til at forhøje tolden
eller lægge told på varer, som ellers er toldfri. Poul Andersen fortsætter:
“Efter toldloven af 1908 er grundloven blevet ændret i 1915, 1920 og 1954, uden at der er sket
nogen ændring af den til grundloven af 1953, § 43, svarende grundlovsbestemmelse. Man kan da
spørge, om ikke de nævnte grundlove derved stiltiende har godkendt, at grundlovsbestemmelsen
tillader en bemyndigelse som den omhandlede. Dette er dog en virkelighedsfjern betragtning. Man
har ved de nævnte grundlovsændringer antageligt slet ikke været opmærksom på spørgsmålet, som
i alt fald ikke blev berørt under grundlovsforhandlingerne forud for grundloven af 1953.
...
Toldloven har i en meget lang årrække indeholdt bemyndigelsen; men imod at anse denne for
sædvaneretlig grundlovshjemlet taler det afgørende, at bestemmelsen aldrig er blevet praktiseret.”
Endelig anfører Poul Andersen:
“At finansministeren kun med finansudvalgets tilslutning kan træffe beslutning om pålæggelse af
antidumpingtold eller udligningstold, indebærer naturligvis en ret sikker garanti for, at en sådan
beslutning har politisk tilslutning i folketinget. Men grundlovsmæssigt kan en vedtagelse i
finansudvalget ikke træde i stedet for lovgivningsformen.
...
Resultatet af mine overvejelser bliver, at jeg må anse forslaget til lov om værn mod dumping
m.v. for uforeneligt med grundlovens § 43.”
Ernst Andersen tilslutter sig generelt H. Matzens synspunkter og gennemgår i sit
responsum af 29. januar 1957 en række bestemmelser på skatte- og afgiftsområdet
til støtte for sit synspunkt om, at der på området er fast lovgivningspraksis for, at
man er gået ud fra, at grundlovens § 43 ikke kan være til hinder for en ret
62