Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.
for myndighederne, er ikke afklaret i praksis. Skattekvittanceinstituttet har stor
betydning i praksis, hvorfor spørgsmålet om kvittancers bindende karakter er
relevant.
2. For at få en likvidation afsluttet, kan det være nødvendigt at overdrage retten til
overfor skattemyndighederne at gennemføre en klagesag vedrørende selskabets
skatteansættelse til én eller flere aktionærer. Dette rejser visse spørgsmål:
* Det kan spørges, hvorledes selskabets evt. fordring behandles efter
kursgevinstlovens regler.
* Det kan diskuteres, hvordan provenuet fra en evt. vundet skattesag
skattemæssigt kvalificeres.
A.1. “Udlodning af likvidationsprovenu”
For at aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, finder anvendelse, skal der være tale
om “udlodning af likvidationsprovenu”.
Efter anpartsselskabslovens § 59 er der pr. 1. januar 1997 indført en mere uformel
metode til opløsning af et selskab, nemlig ved en såkaldt betalingserklæring.
I et selskab, der har betalt alle kreditorer, kan anpartshaverne over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er
betalt, og at selskabet er opløst. I det omfang der er overskydende midler, fordeles
disse til anpartshaverne.
Om udlodninger ved opløsning ved betalingserklæring er omfattet af ABL § 1, stk.
3, er ikke afklaret, men der er god grund til at antage, at dette er tilfældet. I motiverne
til ligningslovens § 16 A (FT 1960/61, Tillæg A, spalte 833-835) anføres således, at
“den endelige opløsning af et selskab [sidestilles] med salg af selskabets aktier,
således at det likvidationsprovenu, der udbetales i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, i enhver henseende behandles på samme måde som beløb indvundet
ved salg af de indløste aktier.” En opløsning ved betalingserklæring bør sidestilles
med en “endelig opløsning”, jf. motiverne.
200