Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.
Begge udsagn støttedes på Vestre Landsrets dom af 11. juni 1997, refereret i TfS
1997, 538, hvor et likvidationsbo ikke fik medhold i, at der kunne støttes ret på en
meddelt skattekvittance. Sagens omstændigheder var følgende:
Et anpartsselskab var trådt i likvidation, hvorefter likvidator indsendte selvangivelse
og afsluttende regnskab til skattemyndighederne. I forbindelse med selvangivelsens
indsendelse anmodede likvidator om skattekvittance, som blev meddelt af den
kommunale skattemyndighed. Efterfølgende foretog told- og skatteregionen revision
af ansættelsen og nægtede herved selskabet et fradrag for tab på aktier.
Sagen påklagedes til Landsskatteretten, der fandt, at en afgivet skattekvittance havde
relation til likvidators og aktionærernes hæftelse efter selskabsskattelovens § 33. Da
hæftelse efter § 33 først kan blive aktuel efter udlodningen, fandtes skattekvittancen
først at have retsvirkning fra dette tidspunkt. Så længe udlodningen ikke var sket,
fandt Landsskatteretten herefter, at den meddelte kvittance ikke hindrer de
overordnede skattemyndigheders revisionsadgang efter skattestyrelseslovens § 14.
Sagen indbragtes herefter for Landsretten, der nåede til samme resultat, men med
andre præmisser. Landsretten udtalte således, at det efter bevisførelsen måtte lægges
til grund, at købesummen for anparterne i selskaberne blev tilvejebragt af de købte
selskabers egne midler, og at de udlodninger, der fremgik af det afsluttende regnskab,
reelt ikke havde fundet sted. Regnskabet var derfor ikke retvisende. I hvert fald under
disse omstændigheder kunne kvittancen, der var meddelt "på det foreliggende
grundlag", ikke anses for bindende for skattemyndighederne.
Dommen er fra forskellig side blevet kritiseret.
Ole Bjørn giver i SR-Skat 1997.335 ff. udtryk for, at der for så vidt ikke er noget
kontroversielt i Landsrettens afgørelse. Som nævnt fandt Landsretten, at eftersom de
til kommunen indgivne regnskaber var urigtige, var den på baggrund heraf meddelte
kvittance ikke bindende. Ole Bjørn anfører således, at “[m]å det lægges til grund, at
der som led i opnåelsen af skattekvittancen er meddelt myndighederne urigtige
oplysninger, er det givet, at en skattekvittance ikke er bindende.” Dommen kan
220