Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.
må gælde, når omstændighederne tilsiger, at der ikke reelt har været tale om at tilsigte
at lade selskabets aktivitet fortsætte efter den dato, hvor regnskabet er udfærdiget.
Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt, at omstændigheder som revisors smøleri og
likvidators ferie i sig selv kan bære udstrækningen af grænserne for den fornødne
kontinuitet. Afgørelsen er måske for vidtgående, også set i forhold til Østre Landsrets
dom af 13. juni 1996, refereret i TfS 1996, 535. I denne sag ansås den fornødne
kontinuitet ikke at foreligge. Sagens omstændigheder var følgende:
I 1987 besluttede et selskab at lade selskabet træde i likvidation med virkning fra
skæringsdagen den 31. december 1988 (statusdagen). Told- og skatteregionen traf
afgørelse om, at regnskabet for selskabets afsluttende regnskabsperiode skulle
omfatte perioden fra 1. januar 1989 til datoen for den afsluttende generalforsamling
i selskabet 13. april 1989. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt,
at det var med rette, at der var foretaget afsluttende ansættelse for selskabet for tiden
1. juli 1988 - 13. april 1989. Landsretten lagde til grund, at udgangspunktet for at
acceptere en tidsmæssig forskydning mellem skæringsdagen og den afsluttende
generalforsamling i skatteretlig henseende er, at der er en rimelig kontinuitet mellem
tidspunktet for status og den afsluttende generalforsamling. Landsretten fandt, at
sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at kontinuitet er til stede, efter de foreliggende
oplysninger ikke havde godtgjort, at den afsluttende generalforsamling, der fandt sted
mere end 3 1/2 måned efter skæringsdagen, blev afholdt i "naturlig kontinuation" af
skæringsdagen. Skattemyndighedernes afgørelse blev herefter tiltrådt.
Under sagen havde sagsøgers advokat og revisor forsøgt at løfte den nævnte
bevisbyrde. Årsagen til forsinkelsen var således bla., at revisor først den 21. marts
formåede at udfærdige endeligt regnskabsudkast, fordi “han havde travlt, og fordi det
var svært at få alle relevante oplysninger, idet der var tale om et dødsbo.
Revisionsfirmaet var i øvrigt midt i en fusion.”
Sagsøgers advokat søgte at drage paralleller mellem likvidators ferieafholdelse i
1992-sagen og revisors travlhed i nærværende sag, bl.a. på grund af fusion.
207