Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
4) Poul Erik Hjerrild-Nielsen, Ruth Kjærskov, Knud Normann Nielsen og Neel
Stakemann synes at tilslutter sig Zahles linie. Værket indeholder ingen
betragtninger, om hvad der bør lægges vægt på ved vurderingen af
grundlovmedholdeligheden af en bemyndigelseslov, og da Zahle i 1995-udgaven
af sin statsforfatningsret nærmest tilslutter sig Ross´synspunkt, behøver der ikke at
være den store forskel mellem disse forfattere og ovennævnte forfattere.
Mens Hartvig Jacobsen og Engholm Jacobsen, Jan Pedersen og Kurt Siggaard
først og fremmest ser grundlovens § 43 som et værn for borgerne mod ulovbestemte
skatter, ser John Engsig, Lida Hulgaard, Aage Michelsen og Margrethe
Nørgaard først og fremmest bestemmelsen i grundlovens § 43 som en sikring af
Folketingets herredømme over finanserne. Måske af denne grund synes
sidstnævnte forfattere at gå en smule videre med hensyn til rækkevidden af
delegationsadgangen.
Sammenfattende er det vurderingen, at der nok ikke er de store forskelle på de
skatteretlige forfatteres holdning til spørgsmålet, men at der kun er tale om
nuanceforskelle i holdningerne. De forskellige udtryk, som forfatterne anvender til
eksemplifikation af rækkevidden af delegationsadgangen, dækker næppe over
væsentligt forskellige opfattelser.
5. Justitsministeriets holdning.
Justitsministeriets lovafdeling har i en række sager haft lejlighed til at udtale sig
om det statsretlige problem, hvor langt delegationsforbuddet i grundlovens § 43
rækker. I det følgende skal 3 eksempler nævnes, som kan være med til at belyse
problemstillingen.
5.1. Kildeskattelovens § 55 A
I forbindelse med 2. behandlingen af forslag til ændring af kildeskatteloven i
december 1971 stillede ministeren et ændringsforslag, som blev tiltrådt af et
flertal. Ændringsforslaget lød således:
“§55A. Finansministeren kan, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, bestemme, at der
86