Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v. Begge udsagn støttedes på Vestre Landsrets dom af 11. juni 1997, refereret i TfS 1997, 538, hvor et likvidationsbo ikke fik medhold i, at der kunne støttes ret på en meddelt skattekvittance. Sagens omstændigheder var følgende: Et anpartsselskab var trådt i likvidation, hvorefter likvidator indsendte selvangivelse og afsluttende regnskab til skattemyndighederne. I forbindelse med selvangivelsens indsendelse anmodede likvidator om skattekvittance, som blev meddelt af den kommunale skattemyndighed. Efterfølgende foretog told- og skatteregionen revision af ansættelsen og nægtede herved selskabet et fradrag for tab på aktier. Sagen påklagedes til Landsskatteretten, der fandt, at en afgivet skattekvittance havde relation til likvidators og aktionærernes hæftelse efter selskabsskattelovens § 33. Da hæftelse efter § 33 først kan blive aktuel efter udlodningen, fandtes skattekvittancen først at have retsvirkning fra dette tidspunkt. Så længe udlodningen ikke var sket, fandt Landsskatteretten herefter, at den meddelte kvittance ikke hindrer de overordnede skattemyndigheders revisionsadgang efter skattestyrelseslovens § 14. Sagen indbragtes herefter for Landsretten, der nåede til samme resultat, men med andre præmisser. Landsretten udtalte således, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at købesummen for anparterne i selskaberne blev tilvejebragt af de købte selskabers egne midler, og at de udlodninger, der fremgik af det afsluttende regnskab, reelt ikke havde fundet sted. Regnskabet var derfor ikke retvisende. I hvert fald under disse omstændigheder kunne kvittancen, der var meddelt "på det foreliggende grundlag", ikke anses for bindende for skattemyndighederne. Dommen er fra forskellig side blevet kritiseret. Ole Bjørn giver i SR-Skat 1997.335 ff. udtryk for, at der for så vidt ikke er noget kontroversielt i Landsrettens afgørelse. Som nævnt fandt Landsretten, at eftersom de til kommunen indgivne regnskaber var urigtige, var den på baggrund heraf meddelte kvittance ikke bindende. Ole Bjørn anfører således, at “[m]å det lægges til grund, at der som led i opnåelsen af skattekvittancen er meddelt myndighederne urigtige oplysninger, er det givet, at en skattekvittance ikke er bindende.” Dommen kan 220
Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v. således alene tages til indtægt for, at en skattekvittance ikke er bindende, hvis den er afgivet på grundlag af ukorrekte faktiske oplysninger. Set på denne baggrund var det derfor misvisende, at dommen i LV 1997, afsnit A.K.1.2.1.6. tages til indtægt for, at kvittance normalt ikke er bindende for skattemyndighederne inden likvidator har gennemført udlodning fra boet, men at en bindende virkning efter omstændighederne kan indtræde efter udlodning. Begrundelsen holdt således ikke, men dette var dog ikke ensbetydende med, at udsagnet ikke alligevel kunne være udtryk for gældende ret. Kammeradvokaten gjorde under proceduren i sagen gældende, at en skattekvittance er omfattet af skattestyrelseslovens revisionsregler, samt at kvittancens bindende virkning forudsætter, at selskabet rent faktisk har foretaget udlodning i tillid til kvittancen. I hvert fald sidste led er i overensstemmelse med beskrivelsen i det nævnte afsnit i Ligningsvejledningen, hvilken beskrivelse i øvrigt kan ses som et forsøg på at koordinere praksis vedrørende skattekvittance med retspraksis vedrørende betydningen af individuelle forventninger, idet det efter sidstnævnte praksis alt andet lige er en forudsætning for at kunne støtte ret på myndighedsudsagn, at der er disponeret i tillid til udsagnet. Ole Bjørn kritiserer, at kammeradvokaten gør gældende, at der ikke er hjemmel til, at de stedlige skattemyndigheder giver en kvittance, der går ud over myndighedernes kompetenceområde, og at der intet generelt forventningsprincip gælder inden for skatteretten. Ole Bjørn anfører, at hvis disse bemærkninger havde vundet tilslutning, ville hele kvittanceinstituttet ligge i ruiner. Som indikation for, at praksis har været, at kvittancer ikke uden videre er bindende, kan anføres Statsskattedirektoratets afgørelse, refereret i TfS 1984, 321. I denne afgørelse anførtes om et skattekrav i henhold til en meddelt kvittance, at “[e]t sådant skattekrav kan anses for endeligt, medmindre de resterende skatter opgjort på grundlag af det endeligt vedtagne regnskab afviger væsentligt fra skattekravet opgjort på grundlag af regnskabsudkastet.” Ifølge denne afgørelse viger den endelige virkning af skattekvittancen altså ikke kun i tilfælde, hvor den er baseret på ukorrekte faktiske oplysninger. 221
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173: Notat om der lovgives for specifikt
Page 174 and 175: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177: Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 200 and 201: Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203: Selskabers ophør i forhold til udl
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?