Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
Det må fastholdes, at grundlovens § 43, 1. led, kræver, at lovgivningsmagten selv træffer de
grundlæggende beslutninger om beskatning både for så vidt angår direkte og indirekte skatter, men
undertiden kan der være behov for vidtgående gennemførelsesbemyndigelser, og der må ved
afgørelsen af, hvor langt man kan gå, tages hensyn til lovgivningspraksis og senere tilkomne
praktiske behov. **) Man må samtidig have for øje, at grænsen mellem
gennemførelsesanordninger og fuldmagtsanordninger er flydende. For så vidt angår kommunale
skatter, der principielt er omfattet af bestemmelsen i grundlovens § 43, 1. led, giver grundlovens §
82 lovgivningsmagten en særlig vidtgående adgang til delegation, således at lovgivningsmagten
f.eks. kan bemyndige de kommunale myndigheder til at fastsætte størrelsen af de kommunale
skatter og afgifter.
______________________
*) Note. Ifølge den nugældende toldlov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 19. maj 1987, § 13,
stk. 1, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af
De europæiske Fællesskabers bestemmelser om beskyttelse mod dumping, præmier eller
subventioner fra lande, der ikke tilhører De europæiske Fællesskaber.
**) Note. Anderledes Ross II, s. 837-838. Ross overser, at der er et særligt behov for
pragmatisk fortolkning i forbindelse med bestemmelsen i grundlovens § 43, 1. led, der kan føres
tilbage til grundloven af 1849, hvor spørgsmålet om beskatning tog sig helt anderledes ud, end det
gør i dag. De pragmatiske betragtninger, der må anlægges ved fortolkningen af grundlovens § 43,
1. led, berettiger ikke til pragmatisk fortolkning af andre grundlovsbestemmelser, der stammer fra
1849.”
3.2. Sammenfatning og vurdering.
Skal man kort trække ovennævnte forfatteres hovedsynspunkter op vedrørende det
behandlede spørgsmål, kan man formentlig sige følgende:
H. Matzen (1909) finder ikke, at bestemmelsen i grundlovens § 43, 1. led
udelukker delegation af kompetence til at udforme bestemmelser om pålæg,
forandring eller ophævelse af skatter.
Knud Berlin (1939) finder derimod, at regeringen kun på underordnede punkter
kan bemyndiges til at fastsætte regler om lovens nærmere udførelse.
Poul Andersen (1957) må tages til indtægt for den opfattelse, at der gælder et
snævert spillerum med hensyn til, hvad der kan bemyndiges til administrativ
fastsættelse af regler for. Poul Andersen finder på den anden side, at
lovgivningspraksis kan blive afgørende for spørgsmålet om
70