Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet niske, administrative forskrifter om opgørelse af indkomsten, skatteberegningen og opkrævningen må kunne gennemføres uden en egentlig direkte og utvetydig lovhjemmel, ligesom der må tages hensyn til det praktiske behov, der kan være for at give videregående administrative gennemførelsesbemyndigelser. Delegationsforbuddet i grundlovens § 43 har først og fremmest haft til formål at sikre Folketinget den eksklusive lovgivningskompetence på området. Det kan imidlertid hævdes, at bestemmelsen bør fortolkes i et historisk lys, og at grundlovsbestemmelsen må ses på baggrund af enevældens nærmest ubegrænsede muligheder for at opkræve og råde over statsfinanserne. I dag har oppositionen i Folketinget gennem ministeransvarlighedsloven mulighed for at gribe ind over for uhjemlede tiltag fra skatteministerens eller administrationens side. I den forbindelse må det også erindres, at Folketinget uanset grundlovens § 43 har den fulde kontrol over skatteudskrivningen. Hertil kommer, at borgere, der måtte være udsat for et sådant ulovhjemlet tiltag, har mulighed for at få spørgsmålet prøvet ved de administrative klageinstanser, ved Folketingets Ombudsmand og ved domstolene. Endelig kan det anføres, at der blandt de fleste statsretlige forfattere er enighed om, at lovgivningspraksis må tillægges betydning ved vurdering af rækkevidden af grundlovens § 43 - omend det er givet, at sædvaneretlige betragtninger ikke kommer på tale. På skatteområdet kan man finde eksempler på vidtgående delegationsbestemmelser, som ikke på noget tidspunkt er blevet anfægtet. På den baggrund kunne der måske således være rimelig grund til at undergive bestemmelsen i grundlovens § 43 en vis pragmatisk fortolkning. Heroverfor står imidlertid det synspunkt, som efter Skatteretsrådets opfattelse tilsyneladende er det herskende i dag, nemlig at skatteopgaven er for vigtig en opgave til, at der overlades regeringen for stor manøvremulighed i form af regelfastsættelse i administrative forskrifter. Skatteområdet har en central politisk betydning for styringen af det økonomiske liv, og i øvrigt må det nok antages, at enhver skatteminister for sit vedkommende nok vil foretrække hellere at “gå med både livrem og seler” end risikere at komme i karambolage med grundlovens § 43 og 12
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet dermed udsætte sig for et ministeransvar. Hertil kommer, at mens grundlovens § 43 af tidligere statsretlige forfattere synes at være begrundet i hensynet til folkestyret, synes nyere statsretlige forfattere også at se delegationsforbuddet som en sikring af, at borgerne ikke bliver udsat for uhjemlede overgreb fra skattemyndighedernes side. Når det herefter tages i betragtning, at en række højesteretsdomme fra de senere år har vist, at der ikke i samme omfang som tidligere gives myndighederne råderum til at gennemføre en beskatning, der ikke hviler på klar lovhjemmel, er det næppe sandsynligt, at Højesteret vil anse borgernes retssikkerhed på skatteområdet for tilstrækkeligt varetaget med en henvisning til klagemulighederne. Højesteret kan derfor tænkes at give retssikkerhedshensynet en fremtrædende plads ved fortolkningen af grundlovens § 43 - hvorved lovgivningspraksis i hvert fald ikke kommer til at spille nogen fremtrædende rolle. Disse forhold spiller utvivlsomt også ind på lovgivers holdning til spørgsmålet. På den baggrund må man efter Skatteretsrådets opfattelse fastholde, at delegationsforbuddet i grundlovens § 43 sætter snævre grænser for administrationens adgang til at fastsætte bestemmelser, der har betydning for skattebyrden, og at domstolene næppe vil finde en udnyttelse af en videregående delegationsadgang for forenelig med grundlovens 43. 4. Erfaringerne fra Norge og Sverige En bestemmelse stort set svarende til den danske grundlovs § 43 findes såvel i den norske som i den svenske grundlov. Det må således være af interesse at få belyst, hvorledes man i de to lande ser på muligheden af en videregående delegationsadgang af skattespørgsmål. Fra de norske og svenske finansdepartementer har man derfor indhentet udtalelser om specifikationsgraden i de to landes skattelovgivninger samt bedt de respektive departementer om at redegøre for baggrunden for den givne specifikationsgrad. 4.1. Detaljeringsgraden i norsk skattelovgivning 13
Page 1 and 2: Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4: Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5: Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 64 and 65:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?