Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet
“Socialministeriet finder, at der er en høj specifikationsgrad i den del af sociallovgivningen, der
vedrører kontante ydelser, mens den øvrige del af lovgivningen har en lav specifikationsgrad. Det
er ministeriets opfattelse, at det sociale område bedst styres ved rammelovgivning, da området i
vidt omfang er underlagt kommunernes selvstyre.
Reglerne i bistandslovens kapitel 9 om kontanthjælp til underhold er således højt specificerede
og fastsætter ydelser for de enkelte grupper, bl.a. forsørgere, ægtepar og unge under 25 år, med
henvisning til dagpengesatserne i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
På bistandslovens øvrige område, f.eks. om tilbud til ældre og handicappede, er der udelukkende
lovgivet ved rammebestemmelser. Som eksempel fra bistandslovens afsnit 7 om institutioner kan
nævnes § 79: ”Kommunalbestyrelsen skal sørge for døgntilbud til personer, som af
helbredsmæssige grunde har behov for det (..)”.
Når bistandsloven den 1. juli 1998 bliver afløst af ny lovgivning, er mønstret i
specifikationsgraden af regelsættet uændret.”
Bolig- og Byministeriet anfører i sin udtalelse af 12. maj 1998:
“Det er Bolig- og Byministeriets opfattelse, at specifikationsgraden generelt er forholdsvis lav, da
hovedparten af ministeriets lovgivning primært består af decentrale love med rammebestemmelser,
som det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at udfylde i overensstemmelse med kommunens
behov og inden for lovens rammer, da det er den enkelte kommune, som har det fornødne
lokalkendskab til at udfylde de udstukne rammer med henblik på varetagelse af kommunens
opgaver på de enkelte områder bedst muligt. F.eks. indgår loven om almene boliger samt støttede
private andelsboliger (det støttede boligbyggeri) som et væsentligt led i kommunernes varetagelse
af boligsociale opgaver, og byfornyelsesloven giver kommunerne mulighed for at løse
byfornyelsesbehovet i overensstemmelse med det lokale byfornyelsesbehov. Kommunernes
revision fører tilsyn med kommunernes forvaltning af lovgivningen, men Bolig- og Byministeriet
har en overordnet ulovbestemt tilsynsforpligtelse på sit område.
-----
Et eksempel på en decentral lov med øget grad af rammebestemmelser er den nye lov om
byfornyelse, der trådte i kraft den 1.1. 1998.
Bolig- og Byministeriet varetager regelfastsættelsen i henhold til lovens
bemyndigelsesbestemmelser og har alene en overordnet ulovbestemt tilsynsforpligtelse. Selve
administrationen af loven varetages af den enkelte kommune, idet det er den enkelte
kommunalbestyrelse, der på lokalt plan tager initiativ til, planlægger og gennemfører byfornyelse
og dermed har beslutningskompetencen og ansvaret for byfornyelsen.
.....
Men der findes dog tillige eksempler på en høj specifikationsgrad i lovgivningen på Bolig- og
Byministeriets område.
Boligstøttelovgivningen er et eksempel herpå. Lovgivningen er udtryk for en høj grad af
detailregulering, der ikke giver kommunerne store muligheder for at udøve et konkret skøn.
25