Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet
Det generelle udgangspunkt er herefter, at større udfyldende og detaljerede tekster
med teknisk præg skal gives i forskriftsform, mens forskriftsbestemmelser, som
let lader sig indarbejde i lovteksten uden at øge tekstvolumet i særlig grad, er
overført til loven.
I lovforslaget er der i overvejende grad givet specifikke fuldmagtsbestemmelser i
hver enkelt lovbestemmelse, hvilket - som det anføres - sammenholdt med den
foreslåede samlede hovedforskrift vil give Stortinget mulighed for at føre en mere
effektiv kontrol med, hvordan forskellige fuldmagtshjemler bliver brugt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det efter norsk lov er muligt for
Stortinget at give Kongen eller Finans- og Tolldepartementet fuldmagt til at give
forskrifter med materielretligt indhold. Udgangspunktet er dog, at alle vigtige materielle
skatteregler skal gives af Stortinget, mens tekster af mindre principiel betydning,
der er udfyldende og detaljerede eller med et teknisk præg, skal gives i
forskriftsform.
I den norske statsretlige teori ligger Johs. Andenæs i “Statsforfatningen i Norge”(1991)
formentlig på linie hermed, når han på side 228 anfører:
“I. Behovet for delegation. Efter grundlovens § 75 a tilkommer det Stortinget “at give og ophæve
Love”. Man kan da spørge: Må Stortinget altid selv udøve denne myndighed, eller kan det overlade
den til andre, f.eks. til Kongen. En sådan overdragelse bliver gerne kaldt for delegation af myndighed.
I grundloven finder man hverken nogen hjemmel for delegation eller noget forbud mod
delegation. Man er derfor henvist til at søge løsningen ved friere overvejelser.”
På side 249 anføres det:
“VI. Delegation af beskatningsmyndighed. Det var tidligere en sædvanlig lære, at skattelove ikke
kunne indeholde bestemmelser om delegation. Men man er nu helt på det rene med, at delegation
også her kan ske i en vis udstrækning. Toldtariffen plejer således at indeholde forskellige fuldmagter
til Kongen. En sådan delegation rammes imidlertid af den samme tidsbegrænsning som
skattelovene og må altså gentages for hvert år. Stort set må man sige, at Stortinget har været mere
forsigtig med at delegere myndighed på beskatningens område end inden for anden lovgivning.
Behovet er heller ikke det samme.”
I afsnittet på side 355 om domstolenes prøvelse af delegationslove siges det:
16