Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet
vist omfang at delegere lovgivningskompetence til regeringen.
Efter den svenske grundlov kan fastsættelsen af materielle skatteregler alene ske i
lov. Dette krav om lovform tages strengt, og reglerne i den svenske
skattelovgivning har følgelig en høj detaljeringsgrad.
I afsnit 5 beskrives de forskellige lovgivningsteknikker, der igennem tiderne har
været anvendt i den hjemlige skattelovgivning. Det drejer sig om
rammebestemmelser med selvstændige bestemmelser, rammebestemmelser med
bemyndigelsesbestemmelser, meget detaljerede og udtømmende regler samt
“haglbøssebestemmelser” (dispensationsbestemmelser), der lovgivningsteknisk
set forekommer uheldige. I afsnittet gives der eksempler på lovbestemmelser fra
de to sidste grupper og det undersøges, hvorvidt bestemmelsernes gennemførelse
skyldes skattesystemet selv eller årsager påført udefra. Herudover peges der i
afsnittet på historisk/politisk betingede forhold, politiske kompromiser samt
tidspresset, hvorunder lovgivning ofte bliver gennemført, som forhold, der har
medvirket til at komplicere regelsættene. Det anføres, at årsagsforklaringerne kan
give et fingerpeg om, hvor man kan sætte ind, hvis man vil have færre eller
enklere regler.
I afsnittet beskrives endvidere detaljeringsgraden i lovgivningen på en række
andre ministerområder. Det konkluderes, at eftersom lovgivningen også på andre
ressortområder gives med en høj detaljeringsgrad, når det drejer sig om at regulere
det økonomiske forhold mellem myndigheder og borgere eller økonomiske
forhold i relation til tredjemand, kan man ikke sige, at den høje detaljeringsgrad er
et særkende ved skattelovgivningen. Spørgsmålet rejses, om ikke den høje
detaljeringsgrad på skatteområdet i lige så høj grad er en følge af den almindelige
lovgivningstradition i dansk ret som den er en følge af grundlovens § 43.
Endelig rejses spørgsmålet, hvorvidt lovfæstelsen af en omgåelsesklausul, således
som den kendes fra Sverige, vil overflødiggøre anvendelsen af de ofte meget
komplicerede værnsregler. Det konkluderes, at de danske domstole har anerkendt,
at civilretlige dispositioner kan tilsidesættes skattemæssigt ud fra et
omgåelsessynspunkt, og at det ikke er tænkeligt, at en lovfæstet omgåelsesklausul
vil føre til, at domstolene vil anerkende myndighedernes tilsidesættelse af
50