Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 4 tidspunkt bliver tilplantet uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller ikke længere benyttes. Der skal derimod ikke svares afgift af ejendomme eller arealer, der på tidspunktet for inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde er undergivet jordrentepligt. Det skyldes, at jordrenten - jordrenteafløsningssummen og jordrenteydelsen, der svares løbende - netop er udtryk for inddragelse af en samfundsskabt værdistigning på samme måde, som det er frigørelsesafgiftens sigte. Jordrentepligt påhviler sådanne ejendomme, som er oprettet i henhold til jordlovene af 1919 og de senere statshusmandslove. Inddrages en ejendom fra et sommerhusområde til en byzone, indtræder ingen pligt til at svare frigørelsesafgift. Der skal heller ikke svares frigørelsesafgift, hvis en ejendom i en landzone - uden nogen samtidig zoneinddragelse - ved tilladelse fra den relevante myndighed overgår til bymæssig benyttelse eller til benyttelse som sommerhus. En eventuel senere inddragelse af en sådan ejendom under en byzone eller et sommerhusområde udløser heller ingen pligt til at svare frigørelsesafgift. 2.2. Hvad forstås ved en landbrugsejendom? For så vidt angår afgørelsen af, om en ejendom kan karakteriseres som en landbrugsejendom, henvises der til vurderingslovens § 33. Efter denne bestemmelse træffer vurderingsrådet - i forbindelse med vurderingen - bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres. Grund, gårdsplads og have til landbrugsejendommen falder ind under begrebet landbrugsejendom. Endvidere medtages de til landbrug knyttede ubenyttede arealer som f.eks. hede-, mose- og klitarealer samt arealer, der anvendes til juletræsdyrkning og i øvrigt mindre skov- og plantagearealer. Afgørende er, om sådanne arealer indgår som et naturligt led i landbrugsejendommens drift. Begrebet landbrugsejendomme omfatter også hønserier, anderier og fællesstalde samt 118
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 4 visse specialiserede gartneriejendomme, hvor planteproduktion er hovedformålet (f.eks. champignon-dyrkning og orkidé-dyrkning). Rideskoler og hestestutterier falder også inden for landbrugsbegrebet, hvis de drives i forbindelse med en landbrugsejendom. Udenfor falder arealer, der henligger ubenyttede uden at være knyttet til en landbrugsejendom, f.eks. hede-, mose- og klitarealer, jagtarealer og arealer, der anvendes til camping-, parkerings- og udstillingsplads og lignende, samt arealer, der anvendes til rekreative formål. Udenfor falder endvidere arealer, der er inddraget til erhvervsmæssig udvinding af forekomster i jorden, f.eks. brunkuls-, grus-, kridt-, lerog mergellejer m.v. Det afgørende for vurderingen af, om der kan pålægges ejendommen afgift er, om ejendommen rent faktisk benyttes til dyrkning og produktion af afgrøder eller husdyrhold på vurderingstidspunktet. I tilfælde, hvor en ejendom, der har været benyttet til landbrug m.v., overgår til anden anvendelse i strid med gældende bestemmelser, herunder landbrugsloven, skal der dog bortses fra denne anden anvendelse og ejendommen stadig anses for benyttet til landbrug m.v. 2.3. Hvem afgør om der er tale om en landbrugsejendom? Det er den kommunale skattemyndigheds vurdering af ejendommenes anvendelse, der er afgørende for afgiftspålæggelsen. Ved myndighedernes afgørelse af, om en ejendom eller et areal benyttes til landbrug m.v., vil vurderingsmyndighedernes afgørelse i henhold til vurderingslovens § 33 være vejledende. 3. Hvornår indtræder afgiftspligten? Afgiftspligten indtræder, når den pågældende ejendom inddrages helt eller delvis fra en landzone til en byzone eller et sommerhusområde. Afgiftspligten anses for indtrådt fra og med datoen for kommunens første bekendtgørelse af en endeligt vedtaget lokalplan i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. 4. Hvem skal svare afgift? 119
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71: Notat om der lovgives for specifikt
Page 136 and 137: Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 146 and 147: 2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149: Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 166 and 167: Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?