Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 ministeriet fastsat årlig afgift, og denne afgift var blevet opkrævet i 1938 trods eksportørernes protest. Under sagen gjorde ministeriet gældende, at der i loven om ind- og udførsel af fisk fandtes hjemmel til at pålægge de omhandlede afgifter, og at afgiftsordningen var godkendt af lovgivningsmagten ved finanslovene for 1937-38 og 1938-39. Højesteret fandt, i modsætning til landsretten, at der måtte gives ministeriet medhold i, at ministeren for landbrug og fiskeri i bestemmelsen i § 1 i lov om ind- og udførsel af fisk havde haft hjemmel til at opkræve de i bekendtgørelserne af 22. december1937 omhandlede afgifter. Det bemærkedes herved, at der måtte gås ud fra, at disse afgifter, hvis størrelse var fastsat i forhold til værdien af vedkommende eksportørs udførsel i det foregående kalenderår, alene tjente til dækning af “de ved Kontrollen og Fiskeridirektoratets Virksomhed med den kontingenterede Udførsel af Fisk forbundne Udgifter”. Der blev ikke under sagen rejst spørgsmål om rækkevidden af grundlovens regel om, at ingen skat kunne pålægges uden ved lov. U 1952.974 angik en afgift, som var blevet opkrævet i henhold til bekendtgørelse nr. 122 af 29. marts 1950 vedrørende hvedeaflevering m.v. i høståret 1949-50, der var udstedt med påberåbt hjemmel i lov nr. 321 af 5. juli 1949 om hvede af høst 1949 m.v. og vareforsyningslov nr. 158 af 29. marts 1943 med senere ændringer. Højesteret fastslog, at ingen af de påberåbte love afgav hjemmel for den omhandlede afgift, men de erlagte afgiftsbeløb kunne ikke kræves tilbagebetalt, da der var opnået en højere pris alene som følge af erlæggelsen af afgiften. Der blev ikke under sagen rejst spørgsmål om rækkevidden af grundlovens regel om, at ingen skat kunne pålægges uden ved lov. I U1965.492 fandt Østre Landsret, at lov nr. 183 af 10. juni 1959 om hjemmemarkedspriser for mælk og mejeriprodukter efter sin titel, ordlyd og formål alene gav hjemmel for at opkræve afgift af smørfedt, som solgtes til anvendelse på hjemmemarkedet i form af mælk og fløde samt produkter heraf, medens loven ikke indeholdt nogen bemyndigelse til at lade opkræve afgift af mejeriprodukter, som eksporteredes, og der fandtes derfor ikke at have været hjemmel til at belaste de af en smelteostfabrik foretagne indkøb af fløde, smør og råost til den del af produktionen, som gik til eksport, med den i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 195 af 10. juni 1959 § 1, stk. 3, omhandlede afgift af smørfedt, der anvendtes til tilvirkning af ost. Østre Landsrets dom blev stadfæstet af Højesteret i henhold til de i dommen anførte grunde. Der blev ikke under sagen rejst spørgsmål om rækkevidden af bestemmelsen i grundlovens § 43, 1. led. I U 1977.31 blev det i en sag om afgift for tilladelse til opstilling af en spilleautomat fastslået, at bestemmelsen i restaurationslovens § 26, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der for visse tilladelser betales en afgift til kommunen efter kommunalbestyrelsens skøn, ikke var i strid med grundlovens § 43. Sagsøgeren nedlagde påstand om tilbagebetaling af den del af afgiften, der oversteg det offentliges udgifter i forbindelse med tilladelsens udstedelse og udnyttelse. Til støtte herfor anførte sagsøgeren bl.a., at bestemmelsen i restaurationslovens § 26, stk. 2, 2. pkt., ikke opfyldte det krav om klar og utvetydig lovhjemmel til opkrævning af fiskale afgifter, som kunne udledes af grundlovens § 43, 1. led, og at denne grundlovsbestemmelse måtte antages også at omfatte kommunale skatter. Den sagsøgte kommune anførte heroverfor bl.a., at grundlovens § 43 ikke gjaldt for kommunale skatter, og henviste i denne forbindelse til, at såvel loven om kommunal indkomstskat som loven om kommunal ejendomsskat tillagde kommunalbestyrelserne vidtgående beføjelser. Vestre Landsret udtalte, at det ikke var uforeneligt med grundlovens § 43 at overlade til 94
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 kommunalbestyrelserne at fastsætte størrelsen af de i restaurationslovens § 26, stk. 2, 2. pkt., omhandlede afgifter, “selv om disse afgifter måtte anses for skatter i den nævnte grundlovsbestemmelses forstand”. Vestre Landsrets dom blev stadfæstet af Højesteret, der med hensyn til de forfatningsretlige spørgsmål blot henviste til de i landsretsdommen anførte grunde. I U 1977.37 blev der anlagt lignende betragtninger i en sag om afgift for tilladelse til afholdelse af offentlig dans. Vestre Landsret udtalte, at det ikke var uforeneligt med grundlovens § 43 at overlade til kommunalbestyrelsen at fastsætte afgiftens størrelse, og Højesteret, der stadfæstede Vestre Landsrets dom, henholdt sig for så vidt angik dette spørgsmål til de i landsretsdommen anførte grunde.” Henrik Zahle nævner i sin “Dansk forfatningsret - I” fra 1995 et par vidtgående domme på området, nemlig U 1993.743 H og U 1993.82 H. I sagerne - der refereres nedenfor - blev det ikke gjort gældende, at regelfastsættelsen på områderne var i strid med grundlovens § 43. I U 1993.743 H var det spørgsmålet, om anvendelsen af Ligningsrådets takster for værdi af fri bil førte til et for skatteyderen åbenbart urimeligt resultat, ligesom det var spørgsmålet, om skatteyderen havde en berettiget forventning om, at ligningsmyndighedernes stillingtagen til fordelingen af skatteyderens kørselsudgifter i den personligt drevne virksomhed, også måtte lægges til grund for tiden efter omdannelsen af virksomheden til anpartsselskab. Såvel Østre Landsret som Højesteret gav Skatteministeriet medhold på begge punkter. U 1993.828 H angik spørgsmålet, om betingelsen i sambeskatningscirkulæret om ejerskab i hele skatteåret kunne få betydning i et tilfælde, hvor aktieoverdragelsen mellem nogle interesseforbundne parter aftaltes at ske med tilbagevirkende kraft. Dette fandt Højesteret ikke var tilfældet. Skattemyndighederne havde desuden afslået en begæring om i stedet at inddrage et andet selskab under sambeskatningen, idet ansøgningsfristen i mellemtiden var udløbet, og heller ikke denne afgørelse blev tilsidesat. Herudover kan nævnes følgende domme, hvori grundlovmedholdeligheden af en skatte- eller afgiftspålæggelse er anfægtet: I U 1988.795 gjorde skatteyderen - der var enlig - gældende, at der ikke var hjemmel til at begrænse fradraget for dobbelt husførelse til gifte. Hun gjorde i den forbindelse gældende, at det - at nægte en enkelt befolkningsgruppe et fradrag - i 95
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 136 and 137: Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?