Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 lovgivningspraksis betydning for vurderingen af grundlovmedholdeligheden af en skattelov. Omvendt finder Ross og Zahle, at bestemmelsen sikrer hensynet dels til Folketinget/statsstyret (oppositionen) og dels til borgerne, hvorfor Ross og Zahle (i 1989) netop ikke lægger vægt på eksistensen af en eventuel lovgivningspraksis på dette område. Zahle synes dog på dette punkt at have ændret opfattelse i 1995udgaven af sin statsforfatningsret, hvilket ikke forekommer at være udtryk for en konsistent tankegang. 4. Den skatteretlige litteratur. Indledningsvis bemærkes, at der i det følgende kun vil blive citeret fra den skatteretlige litteratur, i det omfang der heri er indeholdt nye synspunkter i relation til rækkevidden af grundlovens § 43. Endvidere bemærkes, at de nedenfor anførte citater stammer fra de seneste udgaver af de litterære værker. Forfatternes hovedsynspunkter fremgår imidlertid også af tidligere udgaver, hvilket særligt gælder citaterne fra “Lærebog om indkomstskat” af John Engsig m.fl. og “Skatteretten 1" af Engholm Jacobsen m.fl. 4.1. Gennemgang af den skatteretlige litteratur. J. Hartvig Jacobsen anfører i sin “Skatteretten” (1950) på side 27: “Ordene (i § 43) er klare nok. Det oprindelige forslags “pålægges” blev suppleret med “forandres eller ophæves” for at give budet en skarpere form...” Herefter citeres fra Albert Olsens “Studier over den danske finanslov 1850-1864, side 47": “I den grundlovgivende forsamling havde § 43 været under en meget indgående behandling og under henblik på, at der under finansloven kunde blive tale om at forandre eller ophæve de bestående skattelove, var paragraffen udtrykkeligt kommen til at lyde: Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov...” Videre på side 29 ff. anfører Hartvig Jacobsen om skattebestemmelser i tekstanmærkninger: 74
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 “Afgørende er, at den hele lære og dens vidtrækkende konklusion borttager det værn mod ikke lovbestemte skatter, som grundlovens § 43 har givet borgerne, og som ubetinget bør respekteres. Netop fordi folketing og landsting m.h.t. finanslove og tillægsbevillingslove er indstillet så forskelligt som tilfældet er, bør enhver ændring - det være sig i den ene eller den anden retning - af skattelove gives i form af en almindelig lov, hvor begge tings normale indflydelse kan gøre sig gældende. Selv i lovsjaskeriets tid bør lovgivningsmagten respektere et utvetydigt grundlovsbud. De forhold, der er lovgivet om ved tekstanmærkninger på skatteområdet, er i øvrigt så vigtige, at de fortjener den behandling, som den almindelige lovs form forudsætter. Overensstemmende hermed er nogle af reglerne optaget i ligningslovene..... Det drejer sig om forhold af stor betydning for skatteligningen. Og det er ikke afgørende, at der i disse tilfælde siges at foreligge lempelser eller modifikationer til gunst for de pågældende erhvervsgrupper. De lempelser og fritagelser, der indrømmes een gruppe af skatteydere, kommer jo resten af disse til skade. Der vil altså også her være tale om at “pålægge, forandre og ophæve” skat, jf. grundlovens § 43. Tekstanmærkningerne bør indskrænkes til det område, hvor gammel sædvane giver hjemmel, hvor der er praktisk trang til dem, og hvor ikke afgørende modhensyn gør sig gældende, f.eks. bestemmelser vedr. løn, pension, honorar o.l. til en enkelt tjenestemand eller tjenestemandsgruppe. Da grundlovens § 43 i første række beskytter befolkningen og ikke landstinget, antages det, at lov alene er hjemmel for skat. At loven delegerer en vis beføjelse til ministeren til at pålægge skat under visse forudsætninger eller betingelser, som angives i loven, vil ikke stride mod grundlovens § 43. .... Når grundlovens § 43 bestemmer, at skat kun kan pålægges m.v. ved lov, er virkningen heraf, at der må påvises hjemmel for den pågældende skattepligt i loven, derimod vil grundloven ikke hindre, at administrationen får bemyndigelse til igennem pålæg at afgøre, om lovens betingelser i et givet tilfælde er opfyldt. Administrationen handler herved under borgernes rekurs til domstolene, der ved efterprøvelse sikrer mod vilkårlighed.” Mogens Glistrup anfører i sin “Skatteret” (1957) side 18: “Som strafferetten har aksiomet nulla poena sine lege (straffelovens § 1), har skatteretten siden 1849 været behersket af grundreglen om at “igen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov” (grundlovens § 43)*). Princippet er sundt. Skattefordeling kan ikke ske ud fra almindelige naturretlige betragtninger over, hvad der i almindelighed forekommer rimeligt, således som man f.eks. i erstatningsretten og i læren om ekstinktion og vindikation kan gøre det med fordel. Såvel den almindelige retsfølelse som den retsvidenskabelige indstilling kommer ganske til kort, når hovedrammerne om skatteordningen skal fixeres. På den anden side er området så stort og broget, at det i alt fald under nutidens forhold vil være praktisk umuligt at tage grundlovens bud helt bogstaveligt og opbygge et skattesystem med loven som den eneste retsskabende kilde. Det er dog en retskildemæssig selvfølgelighed, at når en lovregel giver en bestemmelse, kan den ikke ændres ved administrative forskrifter eller praksis. Når der er grund til at nævne det, skyldes det, at skattemyndighederne på så mange områder har ret frie hænder, at de undertiden vænner sig 75
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?