Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Selskabers ophør i forhold til udløsningen af likvidationsbeskatningen af aktionærerne m.v.
“Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle fordringer, uanset deres art. Det er
således uden betydning, på hvilken måde kravet er opstået. Afgørende for
bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.”
Det er relativt oplagt, at sagsøgeren i nævnte sag først i 1992 har erhvervet endelig
ret til provenuet af den førte skattesag. Der har med andre ord først opstået et retskrav
på betaling af selve provenuet i 1992. Efter praksis gennemføres beskatning således
ikke, når en retserhvervelse er så usikker, at det er afhængigt af usikre fremtidige
omstændigheder, om der overhovedet kommer til at bestå en retserhvervelse.
Beskatning bør først gennemføres, når retserhvervelsen er endeligt fastslået.
Dette er imidlertid ikke i sig selv ensbetydende med, at sagsøgeren ikke allerede i
1989 har fået overdraget en fordring i kursgevinstlovens forstand.
Landsrettens flertal fandt som nævnt, at selskabet siden opkrævningerne af de
uretmæssige skatter havde haft krav på tilbagebetaling af den erlagte skat. Flertallet
mener således, at kravet havde bestået lige siden opkrævningen - og finder det derfor
uden betydning, at kravet ikke har haft en sådan realitet og aktualitet, at en beskatning
kan gennemføres. Det afgørende for Landsretten syntes at være, at der i
obligationsretlig forstand havde bestået et krav på beløbets betaling.
Forarbejderne angiver ikke hvilket princip - det skatteretlige retserhvervelsesprincip
eller det obligationsretlige fordringbegreb - der er afgørende for, om der foreligger
et retligt krav på betaling i form af penge.
Umiddelbart forekommer det naturligt at fortolke kursgevinstlovens fordringsbegreb
i lyset af almindelige skatteretlige principper, herunder retserhvervelsesprincippet.
På den anden side er der ikke i lovens ordlyd eller i de nævnte forarbejder noget der
egentlig peger på, at der ikke kan eller skal lægges vægt på sædvanlig
obligationsretlig terminologi.
Landsretten lagde i nærværende sag således vægt på det obligationsretlige
fordringsbegreb, dog med dissens, hvorefter retserhvelsesprincippet er anvendt.
228