Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 realiteten måtte sidestilles med et skattepålæg til de pågældende, hvilket derfor måtte kræve lovhjemmel efter grundlovens § 43. Skatteministeriet gjorde gældende, at der ikke var tale om diskrimination af enlige, idet den forskelsbehandling, der havde givet sig udtryk i Ligningsrådets anvisninger om fradrag for dobbelt husførelse, var sagligt begrundet. Ministeriet gjorde endvidere gældende, at grundlovens § 43 var uden betydning ved afgørelsen af den pågældende sag. Vestre Landsret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte praksis på området som værende udtryk for en usagligt begrundet forskelsbehandling af enlige eller i strid med grundlovens § 43. I U 1993.757 H var det spørgsmålet, om opkrævning af gebyrer for pas, duplikatkørekort og nummerplader var i strid med grundlovens § 43, da gebyrerne var opkrævet uden fornøden lovhjemmel. Problemet i sagen var, om gebyrerne kunne siges at ligge inden for grundlovens § 43, og dermed omhandler sagen den nærmere forståelse af skattebegrebet i grundlovsbestemmelsen. Imidlertid siger dommen muligvis noget om, hvilke primære hensyn grundlovens § 43 efter Højesterets opfattelse skal sikre. Østre Landsret, der gav ministeriet medhold, udtalte i sagen: “Der kan ikke af grundlovens § 43 udledes noget forbud imod, at lovgivningsmagten til den udøvende magt delegerer kompetence til at fastsætte størrelsen af vederlag for specielle ydelser fra det offentliges side. Der er heller ikke i grundloven nogen forskrift om, i hvilket omfang det i lovgivningen direkte skal angives, hvilke udgifter der kan indgå i beregningsgrundlaget ved fastsættelsen af størrelsen af sådanne gebyrer. Det må herefter bero på lovgivningsmagtens skøn inden for vide rammer, i hvilket omfang der ved delegation skal fastsættes konkrete grænser for den udøvende magt. Der er ikke i de lovbestemmelser, efter hvilke de i disse sager omhandlede gebyrer er opkrævet, fastsat nærmere retningslinier for, hvilke udgifter der kan indgå i beregningsgrundlaget for gebyrerne. På denne baggrund finder landsretten, at Justitsministeriet har haft hjemmel til i beregningsgrundlaget at inddrage samtlige udgifter, der har naturlig forbindelse til den ydelse, for hvilken gebyret opkræves. Justitsministeriets fortolkning, hvorefter udgifter til kontrol i vid forstand kunne indgå i udgiftsgrundlaget, findes herefter berettiget. Hertil kommer, at Justitsministeriet ved enhver given lejlighed har oplyst Folketinget og 96
Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2 Finansudvalget om gebyrernes størrelse og beregningsgrundlag.” Et flertal i Højesteret på 9 dommere udtalte: “Forarbejderne til, den historiske baggrund for og den senere anvendelse af bestemmelsen i grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, giver ikke grundlag for en fortolkning, der udstrækker kravet om direkte lovhjemmel til også at gælde alle gebyrer, der opkræves som betaling for tilladelser eller lignende fra det offentlige, og som dækker mere end udgifterne ved udstedelse og administrationen i snæver forstand. Selv om bestemmelsen må indebære visse begrænsninger i adgangen til at bemyndige administrationen til at fastsætte størrelsen af sådanne gebyrer, kan den derfor ikke være til hinder for, at der ved fastsættelsen kan tages hensyn også til de udgifter af mere generel art, som efter et rimeligt skøn medgår til administrationen af det pågældende forvaltningsområde, herunder til kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling. Det bemærkes herved, at denne forståelse af bestemmelsen ikke ses at give anledning til betænkeligheder henset til de muligheder, som lovgivningsmagten i dag har for at have indseende med Centraladministrationens forvaltning af givne bemyndigelser af denne art. Som i dommen anført har Justitsministeriet stedse gjort Folketinget og Finansudvalget bekendt med størrelsen af og beregningsgrundlaget for de gebyrer, som sagen vedrører, uden at dette har givet tinget eller udvalget anledning til indskriden. Med de afgivne proceserklæringer kan det herefter lægges til grund, at rigspolitichefen ikke har afkrævet appellanterne de omhandlede gebyrer i strid med kravet i grundlovens § 43 om lovhjemmel for pålæg og forandring af skatter eller med kravet om lovmæssig forvaltning. Disse dommere stemmer med denne begrundelse for at stadfæste dommen.” 2 af Højesterets dommere afgav følgende dissens: “Afgørende for, om en pengeydelse, der opkræves af det offentlige, kan anses for “skat”, jfr. grundlovens § 43, kan ikke være kravets benævnelse, men derimod dets nærmere karakter. Betaling af gebyrer for offentlige ydelser som pas, duplikatkørekort og nummerplader kan på grund af de pågældende ydelsers nødvendighed for sædvanlig livsudfoldelse i et moderne samfund ikke ud fra en realistisk betragtning anses for frivillig. Paskontrol ved grænser, i havne og lufthavne samt færdselsovervågning og trafikkontrol er almindelige samfundsopgaver af et sådant omfang og indhold og har en sådan økonomisk betydning, at løsningen af disse opgaver ikke med rimelighed kan betragtes som særlige ydelser fra det offentlige der - ud fra et vederlagssynspunkt - for en væsentlig dels vedkommende kan kræves betalt som “formålsbestemte afgifter” - gennem opkrævning af de nævnte gebyrer. Som følge af det anførte finder vi, at gebyrerne i det omfang, de er indkrævet med henblik på at dække udgifterne til de nævnte samfundsopgaver, reelt har haft karakter af skat som nævnt i grundlovens § 43. Da gebyrerne endvidere ikke kan anses for fastsat ved lov, stemmer vi for at tage appellanternes påstande a) til følge, dog alene i det omfang, gebyrerne er indkrævet til dækning af udgifter til paskontrol ved 97
Page 1 and 2:
Redegørelse fra Skatteretsrådet S
Page 3 and 4:
Forord Hermed offentliggøres Skatt
Page 5:
Indholdsfortegnelse Notat om der lo
Page 8 and 9:
Notat om der lovgives for specifikt
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49: Notat om der lovgives for specifikt
Page 58 and 59: Skatteministeriet BILAG 2 Skatteret
Page 136 and 137: Afsnit I. Lov om frigørelsesafgift
Page 146 and 147: 2. kontor 30. september 1997 Rettet
Page 148 and 149:
Orientering af skatteudvalget *Lovt
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Økonomiske konsekvenser for stat,
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Skatteministeriet BILAG 7 Skatteret
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 176 and 177:
Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervs
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Skatteministeriet Skatteretsrådet
Page 202 and 203:
Selskabers ophør i forhold til udl
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?