Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
til at handle efter forgodtbefindende, også hvor det bliver i klar strid med en lovregel, jfr. U 1953
742 H.
______________________
*) Det afgørende må være at lovgivningsformaliteterne er iagttaget (eller under ekstraordinære
forhold garantier, der ligger så nær herop til som muligt, jfr. U 1945.570 Ø. Vigtige dele af vor
skatteret (f.eks. varelagerbestemmelserne og reglerne om de ekstraordinære afskrivninger) har som
lovgrundlag tekstanmærkninger til finansloven. Næppe nogen tror, at Højesteret vil tilsidesætte
sådanne forskrifter som grundlovsstridige. Det ses derfor ikke at have noget formål at bestride
deres gyldighed cfr. måske Hartvig Jacobsen 27-30. Det må endog antages, at domstolene vil gå
ret langt i deres vægring ved at anse delegationer for grundlovsstridige jfr. U 1938.1047 Ø (om
statsskattelovens § 42, stk. 5).”
Den af Mogens Glistrup nævnte dom i U 1938.1047 er nærmere behandlet i afsnit
6.
Thøger Nielsen anfører i sin “Indkomstbeskatning I” fra 1965 på side 6:
“Det er almindeligt antaget, at denne bestemmelse (grundlovens § 43) indeholder et
bemyndigelsesforbud. Der er intet holdepunkt for, at udtrykket “ved lov” - hedder det hos Ross -
ikke skulle forstås efter sin ordlyd. Det er allerede derved givet, at skattelovgivningen må være
hovedretskilden på området. I sit udgangspunkt adskiller skatteretten sig derfor ikke
retskildemæssigt fra andre retsområder.”
Endvidere siges det på side 14 f:
“På beskatningsområdet bør det erindres, at lovgivningsmagten er afskåret fra at afgive
bemyndigelse til at pålægge, forandre eller ophæve nogen skat, jf. grundlovens § 43, men dette
forbud kan ikke være til hinder for, at der gives bemyndigelse til gennem ministeriel anordning at
regulere mangfoldige spørgsmål vedrørende de nærmere betingelser og omstændigheder i
forbindelse med en given skat. Der forekommer da også en lang række egentlige
bemyndigelsesanordninger, der offentliggøres i Lovtidende A som bekendtgørelser. Det er
imidlertid vigtigt at bemærke, at denne form udelukkende benyttes, hvor der er tale om
specialbemyndigelser i skattelovene, som f. eks. bemyndigelse til at foreskrive regnskabspligt eller
bekendtgørelser i henhold til særbemyndigelser på finansloven. De almindelige
bemyndigelsesklausuler i de fleste af skattelovene på indkomstbeskatningens område, hvorefter
finansministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse og nærmere forståelse,
benyttes ikke - og kan formentlig ikke benyttes - til udstedelse af egentlige retsanordninger, og i
det hele taget kan det siges, at de såkaldte tjenesteanordninger spiller en langt større rolle end
bemyndigelsesanordningerne. Nu er det nok muligt, at en del af de mange tjenesteanordninger, der
fremtræder som cirkulærer og “vejledninger” i virkeligheden ligger indenfor foreliggende
76