Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
tionsforbuddets rækkevidde. Zahle anfører, at han ikke finder Ross´ synspunkt
urimeligt, idet han samtidig konstaterer, at der ifølge lovgivningspraksis gives en
vid margin for tekniske gennemførelsesreguleringer.
Peter Germer (1995) finder, at administrationen i henhold til bemyndigelse kan
gennemføre tekniske iværksættelsesforskrifter. De grundlæggende beslutninger
om beskatning må fremgå af loven, men undertiden kan der være behov for
vidtgående gennemførelsesbemyndigelser. Hvorvidt sådanne er
grundlovmedholdelige må bero på lovgivningspraksis og senere tilkomne
praktiske behov. I den forbindelse påpeger Germer, at Ross overser behovet for en
pragmatisk fortolkning af grundlovens § 43, 1. led, der blev gennemført på et
tidspunkt, hvor spørgsmålet om beskatning tog sig helt anderledes ud, end det gør
i dag.
Germer gør endelig opmærksom på, at grænsen mellem
gennemførelsesanordninger og fuldmagtsanordninger er flydende.
Sammenfattende kan man formentlig opdele ovennævnte forfattere i følgende 3
grove hovedgrupper efter deres syn på delegationsforbuddets rækkevidde:
1) H. Matzen og Ernst Andersen, der ikke finder noget til hinder for delegation af
skattepålægsmagten. Forfatterne finder, at lovgivningspraksis understøtter dette
synspunkt.
2) Knud Berlin, Poul Andersen, Ross og Max Sørensen, der finder, at visse
underordnede iværksættelsesforskrifter kan fastsættes administrativt, og at der kun
kan overlades administrationen et snævert begrænset skøn, hvad betingelser og
måder angår.
Poul Andersen finder dog, at lovgivningspraksis kan blive afgørende for
vurderingen af spørgsmålet om grundlovmedholdeligheden af en skattelov. Ross
vil ikke tillægge lovgivningspraksis betydning for vurderingen af dette spørgsmål,
idet han ikke finder, at der på området foreligger en grundlovsændrende sædvane.
Max Sørensen konstaterer blot, at der i lovgivningspraksis er set vidtgående
bemyndigelsesbestemmelser.
72