Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Notat om der lovgives for specifikt og for detaljeret på skatteområdet Bilag 2
sædvanlig udførselsanordning, og den ny § 55A bør ikke kunne udvide ministerens beføjelse på et
så vigtigt punkt.”
I anledning af kritikken indhentede Skatteministeriet i januar 1972 en udtalelse fra
Justitsministeriets lovafdeling. Det siges heri:
“.....De bestemmelser, som § 55A henviser til, vedrører fremgangsmåden i forbindelse med
opkrævning af foreløbig skat. Bemyndigelsen vedrører ikke reglen i § 42, hvorefter den foreløbige
skat såvidt muligt skal svare til slutskatten.....
Bestemmelsen i § 55A giver finansministeren adgang til at udstede anordninger med
derogatorisk kraft. Sådanne bemyndigelser giver normalt anledning til væsentlige principielle
betænkeligheder og benyttes derfor kun sjældent i lovgivningspraksis - bortset fra
ikrafttrædelsesbestemmelser vedr. Færøerne og Grønland. Det er dog almindeligt antaget, at der
ikke efter grundloven kan opstilles et almindeligt forbud mod indsættelse af sådanne
bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen.
Efter grundlovens § 43 kan ingen skat pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. § 43 må
antages at indebære, at bestemmelse om de nævnte forhold kun kan fastsættes umiddelbart ved lov
og ikke ved anordning i henhold til lov. Heraf følger, at også bemyndigelser til udstedelse af
derogatoriske anordninger på dette område er udelukket.
Bestemmelsen i § 43 må efter sin formulering antages i alt fald i første række at tage sigte på
materielle beskatningsregler. Bestemmelsen kan derimod ikke antages at være til hinder for, at der
gives administrationen bemyndigelse til at gennemføre tekniske tilpasningsforskrifter.
Efter bemærkningerne til ændringsforslaget har bestemmelsen i § 55A alene til formål at sætte
finansministeren i stand til administrativt at gennemføre sådanne teknisk prægede ændringer af
kildeskattelovens opkrævningsregler. Det er i overensstemmelse hermed, at bemyndigelsen er
begrænset til tilfælde, hvor “praktiske hensyn i særlig grad taler derfor”.
Under forudsætning af, at bemyndigelsen kun udnyttes i overensstemmelse med det foran
anførte, vil der efter Justitsministeriets opfattelse ikke kunne opstå spørgsmål om de udstedte
forskrifters uforenelighed med grundloven.”
5.2. Kildeskattelovens § 54
I F.T. 1971/72 B sp. 2119 ff. er der optrykt en udtalelse fra Justitsministeriet af 8.
maj 1972 om, hvorvidt et forslag til kildeskattelovens § 54 kunne anses for
forenelig med grundlovens § 43. Udtalelsen lyder således:
“I skrivelse af 26. april 1972 har folketingets skatteudvalg i forbindelse med udvalgets behandling
af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (lovforslag nr. 217) bl.a. anmodet finansministeren
om besvarelse af følgende spørgsmål:
“4. Der anmodes om en udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling om, hvorvidt den foreslåede
88