Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

136
e) En speciel mindre gruppe ansøgere udgøres af borgere, som har et helt privat
13.
mellemværende med personer, som tilfældigvis er ansatte i politiet, og som til brug
for dette mellemværende søger om aktindsigt.
Embedet har eksempelvis behandlet to sager, hvor ansøgeren havde polititilhold mod
at forulempe den ansatte og dennes familie (og var dømt for overtrædelse heraf).
Det min erfaring, at de mange ansøgninger om aktindsigt har resulteret i betydelig
usikkerhed og utryghed hos de ansatte. Det er dog også min erfaring, at skønt en stor
del af ansøgningerne formentlig er båret af chikanehensyn, har jeg intet kendskab til, at
oplysninger udleveret efter reglerne i offentlighedsloven konkret er blevet anvendt
chikanøst.
Derimod er det min generelle opfattelse, at der ikke bag de mange ansøgninger kan peges
på nogen rimelig saglig interesse.
11
Der bruges anslået mellem 1 og 2 årsværk på behandling af sagerne.
15.
Jeg har gjort mig nogle personalepolitiske overvejelser om spørgsmålet.
a) Politiet er en "personaletung" myndighed, som arbejder under stor
mediebevågenhed.
Specielt det politiuddannede personale er - med et moderne udtryk -
"frontliniepersonale", altså offentligt ansatte, der er i tæt kontakt med borgerne.
Det er en del af det politiuddannede personales daglige arbejde, at udøve
"politimyndighed". Netop fordi dette arbejde indebærer risiko for helt særlige
konfliktsituationer med borgerne, findes der et særligt klagesystem (nu
"politiklagenævn"-systemet).
For den utilfredse borger er der således ikke blot den sædvanlige mulighed for at
klage over en afgørelse, men også en særlig formaliseret procedure for at klage over
den enkelte ansattes adfærd.
På den baggrund finder jeg det ikke acceptabelt, at navnlig politiets ansatte
yderligere skal udsættes for den utryghed, der følger af, at utilfredse borgere har
mulighed for at gå på "fisketur" i enkelte ansattes personrelatcrede oplysninger.