Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

96
om tjenesteforseelser, der kan henføres til bestemte offentligt
ansatte, burde være undtaget fra aktindsigt. I besvarelsen af
spørgsmålet anførte den daværende justitsminister bl.a. følgende
over for Folketingets Retsudvalg (Folketingstidende 1985-86, Tillæg
B, sp. 266 f.):
"En regel om, at aktindsigt ikke omfatter oplysninger om tjenesteforseelser,
der kan henføres til bestemte offentligt ansatte,
vil ... efter min opfattelse medføre en begrænsning i adgangen
til aktindsigt, der er i strid med et af hovedformålene bag offentlighedsordningen,
og som ... er mere vidtgående, end det er
nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. Den
foreslåede regel ville indebære, at offentligheden, herunder
pressen, i modsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov
og af det forslag til ny offentlighedslov, som regeringen
har fremsat, bliver afskåret fra at føre kontrol med, at
offentligt ansatte - herunder bl.a. ministre - opfylder deres
tjenestepligter. En sådan begrænsning i den åbenhed, der bør præge
den offentlige forvaltning, finder jeg uheldig."
Der henvises endvidere til John Vogter, a.st., side 188 ff.,
bl.a. vedrørende spørgsmålet om aktindsigt i rationaliseringsrapporter
m.v., der er udarbejdet af private konsulentfirmaer.
Det kan oplyses, at Justitsministeriet i praksis har antaget, at
en intern oversigt over ministeriets nuværende og tidligere ansatte
samt ansatte i landsretterne og Højesteret, som blev benyttet
i konkrete ansættelssesager m.v., er undergivet aktindsigt,
jf. lovens § 8, nr, 3, og § 11 (omtalt ovenfor), og at oversigten
således ikke kan tilbageholdes med hjemmel i § 12, stk. 1, nr. 1.
Indeholder en sådan oversigt tillige oplysninger om de pågældendes
private forhold, f.eks. angivelse af cpr-numre, skal disse
oplysninger dog tilbageholdes, jf. herved John Vogter, a.st., side
185 f.
Adgangen til at tilbageholde oplysninger med hjemmel i lovens §
12, stk. 1, nr. 1, beror i almindelighed på en generel vurdering
af oplysningens karakter. En tilkendegivelse fra en forvaltningsmyndighed
om diskretion ("diskretionstilsagn") kan således ikke i
sig selv udvide adgangen til at tilbageholde oplysninger. På sam-