Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

148
De (amtskommunale parter har med tilfredshed noteret sig. at der nu er
nedsat en arbejdsgruppe, der skal beskrive gældende ret på området og
på grundlag heraf overveje, om der er behov for lovændringer og i givet
fald udarbejde udkast til sådanne ændringer. De (amts)kommunale parter
skal dog allerede på nuværende tidspunkt benytte lejligheden til nærmere
at redegøre for problemet set ud fra et personalepolitisk synspunkt:
De (amts)kommunale parter er principielt af den opfattelse, at der i et
demokratisk samfund skal være en stor grad af åbenhed om offentlige
anliggender, og at formålet med offentlighedsloven derfor er rigtigt.
Der skal derfor ikke herske tvivl om, at offentlige myndigheder og dets
personale må tåle at blive kigget efter i kortene, når det offentlige optræder
som myndighedsudøver.
En offentlig myndighed har imidlertid mange funktioner, og en af disse
er rollen som en ganske almindelig arbejdsplads, hvor der gælder et system
og nogle særlige spilleregler, som ikke har noget med myndighedsudøvelse
at gøre, men som ligner alle andre arbejdspladser. Behovet for,
at borgerne har krav på at kunne kontrollere den del af de offentlige
myndigheders virksomhed ses ikke at være stor og bør under alle omstændigheder
afvejes overfor hensynet til de ansatte og den lokale personalepolitik.
Som det er fremgået af de seneste ugers debat har der da næsten også
udelukkende været tale om sager, hvor chikaneelementet har været det
væsentlige, hvorimod der - som tidligere nævnt - ikke har været fremført
saglige argumenter for at opretholde en vid adgang til aktindsigt i
personalesager. Eksempelvis har det vakt berettiget undren mange steder,
at f.eks. de ansattes adresser skulle være omfattet af aktindsigt, idet
en adresse af de fleste opfattes som en privat oplysning, der hverken har
noget med ansættelsesforholdet eller med myndighedsudøvelsen af gøre.
I den sammenhæng skal det bemærkes, at den ansatte jo altid optræder
på myndighedens vegne, hvad enten der er tale om en sagsbehandler i
socialforvaltningen eller en ansat på et sygehus og at oplysninger om
den ansatte, som ikke vedrører myndighedsudøvelsen, derfor er irrelevante
i forhold til borgerens muligheder for at klage over en afgørelse
eller i øvrigt kontrollere forvaltningen.
Efter de (amts)kommunale parters opfattelse vil det være ødelæggende
for såvel det saglige formål med offentlighedsloven som for det daglige
samarbejdsklima på de offentlige arbejdspladser, hvis der ikke kan sættes
en stopper for "misbrugssagerne".
~>