Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

92
således kun bestemmelsen om notatpligt i lovens § 6. Det følger
af lovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
Om rækkevidden af § 2, stk. 1, 2. pkt., henvises nærmere til John
Vogter, Offentlighedsloven (1992), side 71 ff. Som det her bl.a.
anføres, er ansættelsesformen i princippet uden betydning. Bestemmelsen
omfatter således ansættelse og forfremmelse af såvel
tjenestemænd som personer, der ansættes i henhold til kollektive
overenskomster m.v.
Bestemmelsen omfatter imidlertid alene sager om "ansættelse eller
forfremmelse i det offentliges tjeneste". Andre personalesager,
herunder afskedigelses- og disciplinærsager, er derfor ikke undtaget
fra lovens anvendelsesområde, jf. Hans Gammeltoft-Hansen
m.fl., Forvaltningsret (1994), side 269.
Det anførte betyder ikke, at dokumenter og oplysninger i andre
personalesager end sager om ansættelse og forfremmelse ubetinget
er undergivet aktindsigt. Det betyder alene, at sådanne sager ikke
som sådan er undtaget fra lovens anvendelsesområde, og at
spørgsmålet om aktindsigt derfor må bedømmes efter lovens almindelige
bestemmelser i §§ 4-14.
2. Er der tale om en personalesag, som efter det, der er anført
under pkt. 1, ikke som sådan er undtaget fra offentlighedslovens
anvendelsesområde, følger det af hovedreglen i lovens § 4, stk.
1, at enhver med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, kan kræve
aktindsigt i dokumenter, der er indgået til eller oprettet af
en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed.
Der er ikke hjemmel til at stille krav om, at den, der anmoder om
om aktindsigt i en personalesag, skal godtgøre en særlig interesse
i sagen eller i øvrigt give en begrundelse for begæringen om
aktindsigt, jf. John Vogter, a.st., side 87. Det følger imidlertid
af forarbejderne til loven, at klare tilfælde af misbrug kan