Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

97
me måde er et forbehold om diskretion fra den, der afgiver oplysninger
til en myndighed, normalt uden retlig betydning. Der henvises
herom nærmere til John Vogter, a.st., side 181.
Endelig indeholder offentlighedslovens § 13 hjemmel til at undtage
bestemte oplysninger fra aktindsigt, såfremt det er nødvendigt
med henblik på beskyttelse af de hensyn, der er nævnt i bestemmelsen.
Bestemmelsen er nærmere omtalt af John Vogter, a.st., side
200 ff., og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st., side 286 ff.
Såfremt de nævnte hensyn kun gør sig gældende for en del af et
dokument, skal den, der søger aktindsigt, gøres bekendt med dokumentets
øvrige indhold, jf. § 13, stk. 2.
Efter § 13, stk. 1, nr. 3, kan retten til aktindsigt bl.a. begrænses
i det omfang, det er nødvendigt med henblik på forebyggelse
af lovovertrædelser, og efter bestemmelsen i nr. 6 kan retten
til aktindsigt begrænses af hensyn til private og offentlige
interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter
er påkrævet. Efter Justitsministeriets opfattelse vil oplysninger
i personalesager efter omstændighederne kunne tilbageholdes
med hjemmel i disse bestemmelser. F.eks. vil navnet på den
medarbejder, der har behandlet en sag, eventuelt kunne tilbageholdes,
såfremt der for ansættelsesmyndigheden består en konkret
formodning for, at den pågældende i givet fald vil blive udsat
for repressalier eller lignende, jf. herved John Vogter, a.st.,
side 18 8.
Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet har antaget, at
bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 3, indeholder hjemmel til at
tilbageholde oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen i tjenestemandslovens
§ 21, stk. 8, vedrørende sager om disciplinærforfølgning
m.v. af tjenestemænd efter lovens kap. 4. Efter denne
bestemmelse straffes offentlig gengivelse af, hvad der er passeret
under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, med bøde.