Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

Den nuværende lovgivning, der kun sondrer mellem personlige og private oplysninger,
giver i strid med dette fonnål offentligheden adgang til en række personlige oplysninger,
138
som er uden enhver forbindelse med den egentlige tjeneste.
Jeg stiller mig tvivlende over for, om dette har været tilsigtet.
18,
"Retlig interesse".
Efter reglerne er der intet krav om, at en ansøger skal begrunde sin anmodning om
aktindsigt efter offentlighedsloven, navnlig skal ansøgeren ikke kunne godtgøre nogen
retlig interesse. Det er end ikke et krav, at ansøgeren identificerer sig.
I FT-spørgsmål nr S. 1447 rejstes det spørgsmål, om den, der anmoder om aktindsigt i
personalesager, skal påvise en rimelig retlig interesse. Justitsministeren har i sin
besvarelse givet udtryk for, at der ikke ses noget særligt behov for at ændre reglerne.
Denne konklusion bygger bla. på udtalelser fra betænkning 857/1978 om
offentlighedslovens Revision.
Det er bemærkelsesværdigt, at disse udtalelser alene tager udgangspunkt i hensynet til
myndigheden. Der tales om notoriske kværulanter, der besværer myndigheden og
fremsætter gentagne anmodninger i chikanøst øjemed.
De ansattes interesser er uoratalt. Et værn mod chikanøs anvendelse af personrelaterede
oplysninger over for den ansatte savnes.
Dei: kunne i denne type sager formuleres et krav om retlig interesse.
Reglen kunne udbygges med en udtrykkelig bestemmelse om konkret afvejning mellem
på den ene side ansøgerens interesse i aktindsigten og på den anden side den ansattes
interesse i hemmeligholdelse - eksempelvis i stil med forvaltningslovens § 18, stk. 1 og §
28, stk. 2, nr. 3.
12.
Endelig har jeg navnlig for så vidt angår disciplinærsager/tjenstlige undersøgelser gjort
mig nogle overvejelser omkring rimeligheden af de eksisterende regler.
Gammeltoft-Hansen mil. anfører i "Forvaltningsret" s 284 bl.a. følgende: