Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

38
lovs § 2, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen forudsættes som hidtil kun anvendt
i begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor. Indsættelsen af en
udtrykkelig undtagelse i nr. 3, jfr. herom ovenfor, er således udtryk for
et ønske om at begrænse denne generalklausuls anvendelse."
Også i den forvaltningsretlige litteratur og i Folketingets Ombudsmands praksis er det
antaget, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, jf. f.eks. Hans Gammel-
toft-Hansen, side 291, med henvisninger til praksis.
Om bestemmelsens anvendelsesområde henvises i øvrigt til John Vogter, side 217 ff.
Her anføres det bl.a., at en samlet vurdering af de tilfælde, hvor den tilsvarende ge-
neralklausul i 1970-lovens § 2, stk. 2, nr. 4, har været anvendt, efterlader det indtryk,
at den er blevet benyttet til at tilgodese beskyttelsesinteresser, der som sådanne er aner-
kendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de ud-
trykkelige undtagelsesbestemmelser har vist sig utilstrækkelige. Det anføres samtidig,
at det dog også er forekommet, at generalklausulen er blevet anvendt, uden at det kan
siges at være sket til varetagelse af offentlige eller private interesser, der er nævnt i lo-
vens øvrige undtagelsesbestemmelser.
I relation til personalesager har spørgsmålet om anvendelse af § 13, stk. 1, nr. 6, navn-
lig været fremme for så vidt angår aktindsigt i personalebedømmelser, dvs. myndighe-
dens skriftlige vurdering af medarbejdernes kvalifikationer m.v. Spørgsmålet er udfør-
ligt omtalt i Justitsministeriets besvarelse af 21. februar 1997 af spørgsmål nr. S 1293
fra medlem af Folketinget Anne Baastrup, optrykt som bilag til betænkningen. I besva-
relsen anføres det indledningsvis, at sådanne bedømmelser ikke kan antages at være
omfattet af lovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. herved ovenfor pkt. 4.4.2.
Om § 13, stk. 1, nr. 6, hedder det i besvarelsen følgende:
"Efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan retten til aktindsigt begrænses
i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter
forholdets særlige karakter er påkrævet. Bestemmelsen forudsættes kun
anvendt i et begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor, jf.
Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, sp. 229. Det er en forudsætning
for at anvende bestemmelsen, at der foretages en vurdering af de skadevirkninger,
der er forbundet med en offentliggørelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse kan anvendes til at undtage
en personalebedømmelse fra aktindsigt, ses der ikke at have været taget
stilling til i retspraksis, i Folketingets Ombudsmands praksis eller i
den forvaltningsretlige litteratur. Spørgsmålet må derfor anses for uafklaret.