Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

54
mer - at den mere omfattende udnyttelse af retten til aktindsigt i personalesager er et
relativt nyt fænomen. Rigspolitichefen har f.eks. oplyst, at der før oktober 1995 stort
set ikke blev indgivet begæringer om aktindsigt i sådanne sager. Amtsrådsforeningen
har oplyst, at det samme for amternes vedkommende gjaldt indtil foråret 1997.
For så vidt angår antallet af begæringer om aktindsigt fremgår det af udtalelserne - og
svarer igen til arbejdsgruppemedlemmernes erfaringer - at der generelt ikke er tale om
et meget stort, men dog på den anden side betydeligt, antal.
Rigspolitichefen har oplyst, at man indtil den 8. august 1997 har behandlet 87 begærin-
ger om i alt 142 ansatte. Hertil kommer efter det oplyste nogle begæringer af mere
upræcist indhold (f.eks. "alle ansatte ved Politimesteren i Herning", "alle ansatte i
URO-patruljen", "alle involverede i 18. maj" og "alle ansatte i kriminalpolitiet i
Karlslunde fra 1985").
Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommunerne har modtaget mellem 0 og 60
begæringer i løbet af første halvdel af 1997. Amterne og Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen har efter det oplyste kun modtaget få begæringer om aktindsigt i personalesager.
Kommunernes Landsforening har i den forbindelse peget på, at det ikke kun er antallet
af begæringer om aktindsigt, der er afgørende for, hvor stor belastningen er for medar-
bejderne. I foreningens udtalelse anføres således bl.a. følgende:
"Landsforeningen vil ... i forbindelse med spørgsmålet om, hvor mange
anmodninger om aktindsigt i personalesager, der gennemsnitligt behandles
om måneden, gøre opmærksom på, at dette tal ikke behøver at være
udtryk for, hvor stor belastningen er for medarbejderne. Der er naturligt
nok tale om ekstra arbejde i forbindelse med behandling af anmodningerne
om aktindsigt. Det er imidlertid ikke kun det, der belaster kommunens
medarbejdere.
Belastningen skal i langt højere grad ses på baggrund af den latente mulighed,
at en ansat i kommunen, hvis denne pådrager sig begrundet eller
ubegrundet vrede fra klienter, tilfældigvis har en nysgerrig nabo eller
lignende, kan blive udsat for at få gennemset sin personalesag og opleve
at andre får udleveret adresse og telefonnummer samt mange andre oplysninger.
Den ansatte har ingen mulighed for at vide, hvad borgeren agter
at bruge endsige misbruge oplysningerne til, og dermed vil den ansatte
med rette føle sig i en meget udsat position."
Om de personalepolitiske spørgsmål, der er knyttet til den gældende ordning, henvises i
øvrigt til pkt. 5 nedenfor.