Betænkning om aktindsigt i personalesager Afgivet af ... - Krim

40
lovgivningen, følger det af den nævnte bestemmelse, at oplysningen kan tilbageholdes.
Det vil i så fald være uden betydning, om oplysningen tillige ville kunne tilbageholdes
efter lovens øvrige bestemmelser.
Det er formentlig sjældent, at oplysninger i personalesager er omfattet af lovgivningens
særlige bestemmelser om tavshedspligt. Det må derfor antages, at bestemmelsen i lo-
vens § 14 ikke har nævneværdig betydning i personalesager.
Bestemmelsen i offentlighedslovens § 14 er i øvrigt nærmere omtalt af John Vogter, si-
de 225 ff., og Hans Gammeltoft-Hansen, side 292.
5. Forvaltningsprocesuelle spørgsmål.
5.1. Sagsbehandlingstid, aktindsigtens form og betaling for afskrift og
kopier m.v.
Offentlighedslovens § 16, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:
"§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan
imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt
med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet,
eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden
10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal
myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om,
hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for afskrifter og
kopier."
Spørgsmålet om sagsbehandlingstiden er bl.a. omtalt af John Vogter, side 242 ff., og
Hans Gammeltoft-Hansen, side 292 f. Fra praksis kan der bl.a. henvises til de generel-
le udtalelser i FOB 1992, side 72, og 1994, side 340.
I de nævnte sager anførte ombudsmanden bl.a., at der fra lovgivningsmagtens side er
lagt meget stor vægt på, at aktindsigtsbegæringer ekspederes hurtigt. En udskydelse af
afgørelsen ud over de 10 dage, der er nævnt i § 16, stk. 2, kræver derfor en særlig begrundelse.
Herom anførte ombudsmanden bl.a., at det forhold, at der er behov for at
høre den, som oplysningerne angår, kan begrunde en udsættelse. Det samme gælder,
når sagen giver anledning til principielle fortolkningsspørgsmål, eller der er hensyn at
tage til en forsvarlig og hurtig ekspedition af andre sager hos myndigheden.