Hent ADR-konventionen her - Cantell

Del 2 – Klassificering ADR 2013
- OECD Test Guidelines: vejledende principper for afprøvning udgivet af Organisationen
for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
2.2.9.1.10.2 Definitioner og datakrav
2.2.9.1.10.2.1 Klassifikationen af miljøfarlige stoffer (vandmiljøet/akvatisk miljø) er baseret på følgende:
(a) akut akvatisk toksicitet
(b) kronisk akvatisk toksicitet
(c) potentiel eller faktisk bioakkumulering og
(d) nedbrydning (biotisk eller abiotisk) af organiske stoffer
2.2.9.1.10.2.2 Der foretrækkes data fra internationalt harmoniserede prøvningsmetoder, men i praksis kan
der også anvendes nationale metoder, hvor disse anses for at være ligeværdige. Toksicitetsdata
vedrørende ferskvandsarter og marine arter kan generelt betragtes som ligeværdige og
skal fortrinsvis udledes i henhold til OECD's Test Guidelines eller tilsvarende i overensstemmelse
med god laboratoriepraksis (GLP).
2.2.9.1.10.2.3 Akut akvatisk toksicitet er et stofs iboende evne til at være skadeligt for en organisme ved
kortvarig akvatisk eksponering for stoffet.
Akut (kortvarig) fare betyder med henblik på klassificering den fare, et kemisk stof udgør på
grund af dets akutte toksicitet for en organisme ved kortvarig akvatisk eksponering for det
kemiske stof.
Akut toksicitet i vand bestemmes normalt ved hjælp af en 96-timers LC50 (OECD Test
Guideline 203 eller tilsvarende) for fisk, en 48-timers EC50 (OECD Test Guideline 202 eller
tilsvarende) for krebsdyr og/eller en 72- eller 96-timers EC50 (OECD Test Guideline 201 eller
tilsvarende) for alger. Disse arter anses for at være surrogater for alle vandorganismer og
data for andre arter, som f.eks. Lemna, kan også anvendes, hvis testmetoden er hensigtsmæssig.
2.2.9.1.10.2.4 Kronisk akvatisk toksicitet er et stofs iboende evne til at påvirke akvatiske organismer negativt
ved akvatisk eksponering, som bestemmes i forhold til organismens livscyklus.
Langsigtet fare betyder med henblik på klassificering den fare, et kemisk stof udgør på grund
af dets kroniske toksicitet efter langvarig eksponering i vandmiljøet
Data for kronisk toksicitet er mindre tilgængelige end for akut toksicitet, og testprocedurerne
er i mindre grad standardiserede. Data, der er opnået i overensstemmelse med OECD Test
Guideline 210 (fisk i tidlige livsstadier) eller 211 (reproduktion af dafnier) og 201 (væksthæmning
af alger), kan godkendes. Andre validerede og internationalt godkendte test kan
også anvendes. NOEC-værdierne eller en ligeværdig ECx skal anvendes.
2.2.9.1.10.2.5 Bioakkumulering er nettoresultatet af et stofs optagelse, omdannelse og udskillelse i en organisme
efter alle former for eksponering (dvs. via luft, vand, sediment/jord og mad).
Bioakkumulleringspotentialet bestemmes normalt ved anvendelse af octanol/vand-fordelingskoefficienten,
der angives ved log Kow og beregnes i overensstemmelse med OECD Test
Guideline 107 eller 117. En eksperimentelt bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF) er et bed-
2 - 163