Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Løsningsmodeller
Kapitel 8. Løsningsmodeller
8.1. Hensyn ved opstilling af modeller
Ved udvalgets vurdering af og stillingtagen til, om der skal ske ændringer i den måde, hvorpå
klager over politiet behandles, er der en lang række hensyn, der må indgå i vurderingen.
Politiets opgaver medfører i sagens natur, at polititjenestemænd kan komme i modsætningsforhold
til eller i konflikt med en borger. Politiet er den eneste myndighed, der har
kompetence til at udøve fysisk magt over for borgerne. Det er derfor vigtigt, at befolkningen
i et demokratisk samfund har tillid til, at politiet udfører sine opgaver på en god
og forsvarlig måde, hvor der ikke sker unødvendige eller urimelige indgreb i den enkelte
borgers rettigheder eller overgreb mod hans eller hendes person.
Et led i at skabe denne tillid er, at borgeren har mulighed for at få en klage over påstået
myndighedsmisbrug og overgreb fra politiet behandlet og afgjort på en effektiv, hurtig
og upartisk måde.
Det første meget væsentlige hensyn - og vel i virkeligheden afgørende også for andre
hensyn - er derfor, at klager over politiet behandles således, at behandlingen er egnet til
at skabe tillid i befolkningen. Hvis en stor del af befolkningen mener eller oplever, at en
bestemt måde at behandle klagesager på ikke indebærer en tilstrækkelig upartisk, grundig
og saglig behandling, er det i sig selv et problem, som må få afgørende betydning for
udvalgets overvejelser.
I denne forbindelse må det også indgå i vurderingen, om og i givet fald hvordan lægmænds
medvirken i klagesystemet kan være med til at sikre tilliden til systemet. Også
systemets gennemskuelighed, herunder offentlighedshensyn, må indgå i vurderingen.
Tilsvarende er klagesystemets overskuelighed i sig selv et moment, som udvalget må
have for øje. Det er uheldigt, hvis klageordningen er så sofistikeret, at ingen kan finde ud
af den. Der må derfor tilstræbes et så enkelt system som muligt.
Politiklagesystemet må udformes således, at det har en betydelig grad af uafhængighed
af politiet. Det vil ikke være acceptabelt, at politiet undersøger sig selv. Uafhængigheden
gælder både rent organisatorisk, men også mere konkret ved vurderingen af, hvilke
personer der skal forestå behandlingen af klager. I den forbindelse må det navnlig indgå
i vurderingen, om de personer, der behandler og afgør en klagesag, er tilstrækkeligt uafhængige
af politiet, således at der ikke er risiko for sammenspisthed, og således at befolkningen
har tillid til, at der ikke er en sådan sammenspisthed eller risiko herfor.
Behandlingen af klager over politiet skal forestås af en myndighed og af personer, der
Behandling af klager over politiet
119