Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Sammenfatning af betænkningen
vendigt at opretholde den nuværende ordning med politiklagenævn som kontrolinstans.
Et mindretal af udvalgets medlemmer finder, at den nuværende klageordning med nogle
justeringer vil kunne optimeres. Hvis det skønnes påkrævet at gennemføre ændringer,
der ikke kan rummes inden for den nuværende ordning, kan mindretallet tilslutte sig
forslaget om at etablere en politiklagemyndighed. Der henvises til kapitel 12.1.2.
Kapitel 12 indeholder også udvalgets overvejelser om, hvorvidt der på politiklageområdet
er mulighed for at gennemføre parallelle klageordninger, således som det kendes fra
f.eks. sundhedsområdet, og om der i et sådant system kan indgå elementer med frit lejde
til polititjenestemænd. Udvalgets flertal kan på grund af politiets særlige opgaver ikke
anbefale et sådant system.
Kapitel 12 indeholder endvidere udvalgets vurdering af de 4 modeller i kapitel 8. Udvalget
finder ikke, at en statsadvokatmodel med udvidet kompetence for politiklagenævnene
vil være tilstrækkelig og kan ikke anbefale en fritstående særskilt myndighed uden
klageadgang til Rigsadvokaten, idet en sådan model efter udvalgets opfattelse vil give
anledning til en lang række vanskeligheder og principielle betænkeligheder.
Udvalget anbefaler, at model 2 gennemføres, således at der oprettes en uafhængig politiklagemyndighed,
der skal undersøge og efterforske klagesager over politiet og træffe
afgørelse i adfærdsklagesager, mens tiltalekompetencen som i andre sager er hos anklagemyndigheden
(statsadvokaten).
Et af udvalgets medlemmer (Gorm Toftegaard Nielsen) er enig i, at model 2 er den bedste
model ud fra de præmisser, som udvalgets arbejde bygger på. Han finder det imidlertid
tvivlsomt, om forslaget vil medføre en væsentlig forøgelse af offentlighedens tillid
til klagesystemet, og han fremkommer i kapitel 12.3 med en mindretalsudtalelse, der
indebærer, at Politiklagemyndigheden kan opgive en sigtelse i samme omfang, som politiet
og politidirektøren efter retsplejeloven kan i almindelige statsadvokatsager, altså når
sigtelsen er grundløs. Det foreslås, at Politiklagemyndigheden kan træffe samme afgørelse
vedrørende disciplinæransvar. Det foreslås endelig, at det udtrykkelig lovreguleres,
at en polititjenestemand - i det omfang det ikke strider mod selvinkrimineringsforbuddet
- har pligt til under strafansvar at afgive forklaring til undersøgelsesmyndigheden. I straffesager
gennemtvinges pligten om nødvendigt ved indkaldelse til at afgive indenretlig
forklaring. Efter mindretallets opfattelse vil disse forslag øge mulighederne for rigtigere
afgørelser i klagesagerne og samtidig styrke den enkelte polititjenestemands retssikkerhed.
Ulemperne er alene, at teoretiske - men i praksis irrelevante - muligheder for at gøre
et formelt personligt ansvar gældende mistes.
Kapitel 13 indeholder udvalgets forslag om en ny uafhængig politiklagemyndighed, og
kapitel 14 indeholder udvalgets lovudkast med bemærkninger.
20
Behandling af klager over politiet