Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser om politiklageordningen
offentlig debat, har været enig i statsadvokaternes afgørelser. Også den undersøgelse,
som Aalborg Universitet har gennemført for udvalget, viser, at befolkningens kendskab
til politiklagenævnene og deres opgaver er meget begrænset. 83 % af de adspurgte vidste
således ikke, hvem der sidder i politiklagenævnene eller tror, at det er repræsentanter
for politiet eller statsadvokaturen. Kun 13 % vidste, hvad nævnenes opgaver er, og kun
11 % vidste, at politiklagenævnene er uafhængige, mens 44 % troede, at nævnene er en
afdeling under Justitsministeriet eller politiet. Der henvises til pkt. 4 i undersøgelsen, der
er optrykt som bilag 10 til betænkningen.
Disciplinærsager afgøres i dag af ansættelsesmyndigheden. Det er efter udvalgets opfattelse
også den rigtige løsning. Den myndighed, som har den ansættelsesretlige kompetence,
bør også tage stilling til, hvilke konsekvenser en medarbejders handlinger skal
have for hans eller hendes ansættelsesforhold. Udvalget foreslår derfor ikke ændringer i
relation til sammenhængen mellem politiklageordningen og disciplinarsystemet.
12.1.2. Mindretalsudtalelse fra fem medlemmer
Et mindretal af udvalgets medlemmer (Peter Brøndt Jørgensen, Peter Ibsen, Mette Vestergaard,
Eva Amdisen og Michael Abel) udtaler:
Den nuværende klageordning er velfungerende og vil med nogle justeringer kunne optimeres.
Efter gennemførelsen af et leanprojekt og især efter ressourceforøgelsen i 2007 er
problemet med lange sagsbehandlingstider løst.
Såfremt det imidlertid - for at øge befolkningens tillid til klagesystemet - skønnes påkrævet
at gennemføre ændringer, der ikke kan rummes inden for de overordnede rammer for
den nuværende klageordning, kan disse medlemmer af udvalget tilslutte sig forslaget om
etablering af en politiklagemyndighed.
12.2. Parallelle klageordninger - frit lejde
I den offentlige debat om politiklageordningen har det været nævnt, at det for at styrke
borgernes retssikkerhed og muligheden for at gennemføre klagesager mod politiet kunne
overvejes at give politipersonale frit lejde til at indrømme fejl og svigt. Formanden for
det københavnske politiklagenævn, advokat Poul Helmuth Petersen udtalte således den
15. juni 2008 til Berlingske Tidende i forbindelse med omtalen af en sag, hvor Københavns
Vestegns Politi havde undladt at sende en patruljevogn, at en del sager kunne belyses
bedre, hvis polititjenestemænd kunne stå frem, uden at det fik betydning for deres
karriere. I samme artikel udtalte formanden for Politiforbundet Peter Ibsen, at politifolk
generelt er tilbageholdende med at give oplysninger, og at politiet med en mulighed for
frit lejde kunne begynde at lære af fejlene.
Inden for sundhedsvæsenet og luftfarten er der bestemmelser, der indebærer, at der på
186
Behandling af klager over politiet