Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
Er de nye oplysninger ikke af en sådan karakter, at statsadvokaten finder grundlag for at
genoptage sagens behandling med forelæggelse for politiklagenævnet, skal statsadvokaten
alene orientere politiklagenævnet om oplysningerne.
3.4.3.6. Sagens afgørelse
En sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse også kan
iværksættes på statsadvokatens initiativ, jf. afsnit 3.4.3.1 ovenfor, kan behandlingen af
klagen dog fortsætte, hvis statsadvokaten finder det nødvendigt.
Statsadvokaten afviser en adfærdsklage, hvis der ved undersøgelsen ikke er fremskaffet
oplysninger, der støtter klagen, eller klagen er åbenbart grundløs. Finder statsadvokaten
på baggrund af undersøgelsen, at der er grundlag for at give klageren helt eller delvist
medhold i klagen, vil statsadvokaten i sin afgørelse beklage det passerede over for klageren.
Statsadvokatens beklagelse af, at der er begået individuelle fejl, vil ofte munde ud i
en kritik af den indklagede polititjenestemand. Dette behøver imidlertid ikke at være
tilfældet. Beklagelsen kan også angå fejl af mere generel karakter, som undersøgelsen
har afdækket. I sådanne situationer kan statsadvokatens beklagelse følges op af en henvendelse
til de relevante myndigheder, som oftest Rigspolitiet, politidirektørerne eller
Justitsministeriet med henblik på en kvalitetsforbedring af politiets arbejde og en vurdering
af politiets metoder. Som eksempel herpå kan nævnes den såkaldte Løgstørsag, hvor
statsadvokaten henstillede til Rigspolitiets overvejelse, om sagen måtte give anledning
til ændring af politiets uddannelse i selvforsvarsgreb og teknikker. Løgstørsagen er beskrevet
nærmere nedenfor i kapitel 4.2.
Statsadvokaten har endvidere i nogle sager beklaget et hændelsesforløb eller et forhold
over for klageren, selvom der ikke har været grundlag for at bebrejde den indklagede
polititjenestemand noget (objektive beklagelser).
Endvidere er der tilfælde, hvor statsadvokatens undersøgelse er mundet ud i, at der er
udvist kritisabel adfærd eller endog strafbart forhold, men hvor den pågældende polititjenestemand
ikke har kunnet identificeres.
En adfærdsklagesag overgår til at blive behandlet som en straffesag efter retsplejelovens
kapitel 93 c, inden statsadvokaten træffer afgørelse, hvis der er grundlag for at rejse
sigtelse mod indklagede, eller hvis indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger
sagen behandlet som straffesag, jf. retsplejelovens § 1019 i. Behandlingen af adfærdsklagesagen
genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.
Af hensyn til ensartetheden i afgørelserne i adfærdsklagesager har Rigsadvokaten fundet
42
Behandling af klager over politiet