Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Sammenfatning af betænkningen
Det foreslås, at den nye myndighed betegnes Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
men i daglig tale omtales som Politiklagemyndigheden. Myndigheden skal i sin virksomhed
være fuldstændig uafhængig af politiet og anklagemyndigheden og have til
opgave at undersøge og efterforske klager over politipersonalets adfærd og strafbare
forhold i tjenesten samt træffe afgørelse i adfærdsklagesagerne. Det foreslås, at Den
Uafhængige Politiklagemyndighed skal ledes af et råd, der betegnes Politiklagerådet, og
af en direktør.
Forslaget indebærer, at statsadvokaterne (og Rigsadvokaten) ikke længere skal have opgaver
i relation til adfærdsklagesager, at statsadvokaterne ikke længere skal efterforske
strafbare forhold mod polititjenestemænd, og at politiklagenævnene nedlægges.
Kompetencen til at rejse tiltale mod en polititjenestemand skal fortsat være hos anklagemyndigheden,
dvs. statsadvokaterne og Rigsadvokaten og i særlige tilfælde justitsministeren.
Udvalget foreslår, at bestemmelserne om Den Uafhængige Politiklagemyndighed for at
understrege myndighedens uafhængighed indsættes i et nyt afsnit i retsplejeloven.
Det foreslås, at Politiklagerådet, der skal have det overordnede ansvar for Politiklagemyndighedens
virksomhed og fastlægge generelle overordnede retningslinjer for myndighedens
arbejde, skal bestå af 5 medlemmer. Det daglige ansvar for myndighedens
arbejde påhviler direktøren. Det er ikke tanken, at rådet skal involveres i alle konkrete
sager, men det vil være op til rådet selv at fastlægge de nærmere regler for, hvilke sager
der skal forelægges for rådet.
Udvalget foreslår, at formanden for Politiklagerådet skal være landsdommer, og at de
øvrige medlemmer skal være en advokat, en universitetslærer i retsvidenskab og to repræsentanter
for offentligheden. Herved får Politiklagerådet en bred sammensætning,
hvori også det læge element, som i dag kendetegner politiklagenævnene, indgår.
Politiklagemyndigheden kan på et hvilket som helst stadium afvise en adfærdsklage,
hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold. Hvis der
ikke sker afvisning, træffer Politiklagemyndigheden, når undersøgelsen er tilendebragt,
afgørelse i adfærdsklagesagen og tager i forbindelse hermed stilling til, om der er grundlag
for at udtale kritik.
Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt Politiklageråd ikke grundlag for at foreslå
en særlig klageadgang for adfærdsklagesagerne eller at opretholde et særligt kontrolorgan
i form af et politiklagenævn. Det afgøres derfor endeligt af Politiklagemyndigheden,
om der er grundlag for kritik i anledning af en klage.
Behandling af klager over politiet
21