Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Dispositionsklager
kelte polititjenestemand uden særlige ledelsesmæssige beføjelser. Hvis dispositionen er
besluttet af en anden end politidirektøren, vil klagen i første omgang skulle rettes til politidirektøren,
og kun i det omfang, klageren ikke herved får medhold, vil han eller hun
kunne klage til Rigspolitiet.
Rigspolitiet har oplyst, at der ikke finder en særskilt registrering sted i politikredsene af
klager over dispositioner uden for strafferetsplejen. Politikredsene journaliserer således
disse sager sammen med andre klagesager, herunder klager over dispositioner inden for
strafferetsplejen. Politikredsene har i 2006 og 2007 journaliseret i alt knap 1.900 sådanne
klagesager. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at skønsmæssigt 60-70 af politikredsenes
afgørelser af klager over dispositioner uden for strafferetsplejen årligt påklages til Rigspolitiet.
Som nævnt i kapitel 3.6 har afgrænsningen mellem adfærdsklager og dispositionsklager
i praksis givet anledning til vanskeligheder, og det kan ikke undgås, at der vil indgå et
skøn heri. Som eksempel nævnes i Rigsadvokatens årsberetning for 2003, side 29, at en
beslutning om at indsætte politihunde i forbindelse med en politiforretning i almindelighed
vil være en politimæssig disposition. Må det antages, at klagen går på, at brugen
af hunde er sket i chikanøst øjemed eller som led i magtmisbrug fra politiets side, kan
klagen dog være omfattet af kapitel 93 b (eller eventuelt kapitel 93 c). Går klagen på,
hvordan en hundefører anvender sin tjenestehund over for en borger, vil der almindeligvis
være tale om en klage, der er omfattet af politiklageordningen.
Det er ikke ualmindeligt, at en klage kan indeholde både en dispositionsklage inden for
og uden for strafferetsplejen, en adfærdsklage og en anmeldelse for strafbart forhold.
Disse såkaldte ”blandede sager” håndteres af statsadvokaterne således, at klagen oversendes
til rette myndighed, såfremt der er tale om klage uden for strafferetsplejen, hvor
statsadvokaten ikke er kompetent. Resten af klagen kan statsadvokaten behandle, men er
det utvivlsomt, at der alene er tale om en dispositionsklage, inddrages politiklagenævnet
ikke. Indeholder en sag både en klage over en disposition inden for strafferetsplejen og
en adfærdsklage, er det kun adfærdsklagedelen, der forelægges for politiklagenævnet.
Det er ikke afgørende, hvordan en klager betegner sin klage. Er det angivet, at der er
tale om en klage over en politimæssig disposition, men er der i virkeligheden tale om
en adfærdsklage, vil sagen blive behandlet som sådan, og indeholder en klage reelt en
beskyldning mod en polititjenestemand for strafbart forhold, vil den blive behandlet efter
retsplejelovens kapitel 93 c.
10.2. Udvalgets overvejelser og forslag
Udvalget har drøftet, om alle dispositionsklager uden for strafferetsplejen skal være omfattet
af politiklageordningen. Udvalget finder ikke anledning til at stille forslag herom.
152
Behandling af klager over politiet