Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Sammenfatning af betænkningen
af Politiklagemyndigheden, hvis den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig,
hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre anden sanktion end bøde eller betinget
frakendelse af førerretten og ikke berører tredjemand. Andre sager om politipersonales
overtrædelser af færdselsloven skal derimod efterforskes af Politiklagemyndigheden.
Udvalget foreslår videre, at fremgangsmåden i retsplejelovens kapitel 93 a for behandling
af erstatningskrav på begæring kan anvendes i forbindelse med erstatningskrav fra
personer, der er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens
den pågældende var i politiets varetægt, eller fra nære pårørende til en person, der er
afgået ved døden under de nævnte omstændigheder. Forslaget indebærer, at det bliver
statsadvokaten (og eventuelt) Rigsadvokaten, der skal tage stilling til sådanne krav og
sørge for, at de bliver indbragt for retten, hvis der fremsættes anmodning herom.
Kapitel 11 indeholder endvidere udvalgets overvejelser og forslag om nogle andre
spørgsmål. Der foreslås ikke ændringer i klageordningens personmæssige eller klagetypemæssige
afgrænsning. I relation til advokatbeskikkelse foreslås der nogle mindre
ændringer bl.a. i relation til beskikkede advokaters rettigheder, men udvalget foreslår
ikke ændringer i den nuværende praksis med advokatbeskikkelse.
2.4. Kapitel 12-14 Udvalgets overvejelser, forslag og lovudkast om
politiklageordningen
Kapitel 12 indeholder udvalgets vurdering af den nuværende klageordning. Det konkluderes,
at ordningen for så vidt har fungeret tilfredsstillende, og at der ikke generelt er
grundlag for at fastslå, at tiltalepraksis i forhold til polititjenestemænd har været for hårdhændet
eller for liberal. Udvalget finder ikke anledning til at foreslå, at en særskilt myndighed
skal have tiltalekompetencen, som derfor fortsat bør være hos statsadvokaterne.
Udvalgets flertal finder, at det for at forøge befolkningens tillid til klagesystemet er vigtigt,
at den myndighed, der forestår undersøgelse og efterforskning af politipersonale
både funktionelt og personelt løsrives fra politiet og anklagemyndigheden. Det foreslås,
at det sker ved, at der oprettes en selvstændig og uafhængig myndighed, der tillægges
kompetencen til at efterforske straffesager mod politipersonale og undersøge og afgøre
adfærdsklager. Der er i den forbindelse også lagt vægt på, at det også internationalt er
således, at der i de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, for at styrke befolkningens
tillid til politiet og til klagesystemet er sket en styrkelse af den myndigheds
uafhængighed, som forestår efterforskning mod politipersonale.
Udvalget har også overvejet den del af den gældende klageordning, der indebærer, at der
som kontrolorgan er knyttet et politiklagenævn til hver af statsadvokaturerne, jf. retsplejelovens
kapitel 93 d. Flertallet finder efter en samlet vurdering, at det med forslaget om
en ny uafhængig politiklagemyndighed med bl.a. et politiklageråd ikke vil være nød-
Behandling af klager over politiet
19