Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Bilag 10
6/48
vigtigt spørgsmål er, om klagerne har forstået afgørelsen. Det har flertallet, men 39 procent
svarer, at afgørelsen ikke er skrevet i et let forståeligt sprog. Dog kan en hel del flere,
nemlig 60 procent, ikke forstå, hvorfor afgørelsen blev, som den blev. Det skal naturligvis
ses i lyset af, at klagerne i så ringe grad har fået medhold. Men tallet er alligevel højt.
Dertil kommer, at 57 procent angiver, at afgørelsen ikke svarede til deres forventninger.
Måske havde mindre dog kunnet gøre det. Mange klagere angiver, at de ikke på forhånd
havde forventninger om at starte et stort undersøgelsesapparat. Hele 41 procent forventede
alene, at det involverede politipersonale ville blive irettesat, mens kun 6 procent af
klagerne forventede, at statsadvokaturen undersøgte sagen. Også de kvalitative interviews
peger på, at mange klagere ville have anset en samtale med en overordnet politimand
som tilstrækkelig. Faktisk ville 44 procent af klagerne have foretrukket en uformel
samtale med en overordnet politimand og en kort behandlingstid frem for det sagsforløb,
som de rent faktisk har oplevet.
Rapportens opbygning
Den nærmere metodiske beskrivelse af undersøgelsen er samlet i sidst i rapporten. Det
efterfølgende kapitel 2 beskriver svarpersonernes sociale placering i bred forstand. I kapitel
3 belyses klagernes viden om politiklagenævnet og om politiklagesystemets opbygning.
De følgende kapitler går nærmere ind på processen - klagernes oplevelser af
sagsbehandlingen i deres konkrete sagsforløb. I kapitel 4 ser vi på processen forud for
indgivelsen af klagesagen, herunder systemets ’tilgængelighed’. Desuden beskrives klagesagernes
indhold nærmere. I kapitel 5 gives en nærmere analyse af klagernes oplevelse
af klageprocessen og sagsgangen. Herunder belyses tilfredsheden med en række konkrete
aspekter i processen og tilfredsheden generelt. Rapporten afsluttes med udvalgte
hovedkonklusioner samt nogle anbefalinger, der i forlængelse heraf forholdsvis direkte
og omkostningsfrit kan implementeres i politiklagesystemet med henblik på at bringe det
mere i overensstemmelse med klagernes ønsker og behov.
3. Hvem klager over politiet?
I det følgende tegnes et billede af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen 4 . En karakteristik
af klagernes sociale baggrund kan give os et billede af, hvorvidt de personer,
der klager over politiet, har særlige kendetegn. Ved at sammenligne de oplysninger, som
klagerne har angivet i spørgeskemaet med tilsvarende oplysninger for den danske befolkning
som helhed, kan vi få et indblik i, hvorvidt de, der klager over politiet, adskiller
sig markant fra den danske befolkning.
Vi kan naturligvis ikke sige noget om, hvorvidt respondenterne i spørgeskemaundersø-
4 Det bør understreges, at det naturligvis er klagerne selv, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet oplysninger om deres
baggrund, og vi har ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt de opgiver korrekte oplysninger
298 Behandling af klager over politiet