Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
3.5.2.3. Sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til
skade (§ 1020 a, stk. 2-sager)
På ét punkt fraviger regelsættet det almindelige krav om, at der skal bestå en rimelig
formodning om et strafbart forhold, for at der kan indledes efterforskning. Efter retsplejelovens
§ 1020 a, stk. 2, iværksætter statsadvokaterne efterforskning, når en person
er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,
eller mens den pågældende var i politiets varetægt (f.eks. som anholdt eller detentionsanbragt).
Efterforskningen skal i disse tilfælde altid foretages i strafferetsplejens former,
uanset om der i det konkrete tilfælde er formodning om et strafbart forhold.
Om baggrunden for denne bestemmelse anføres det i betænkning nr. 1278/1994, side 146-
147, at der på den ene side er et påtrængende behov for en grundig undersøgelse i disse
tilfælde, mens det på den anden side kan være unødigt belastende for de involverede polititjenestemænd,
såfremt disse sager altid efterforskes i strafferetsplejens former, hvis dette
nødvendigvis skulle indebære en formodning om, at der er begået et strafbart forhold.
Efterforskningen har i de sager, der er omfattet af § 1020 a, stk. 2, et noget videre sigte,
end det normalt er tilfældet efter retsplejelovens § 743. Begivenhedsforløbet bør søges
klarlagt således, at der tilvejebringes det fornødne grundlag for at vurdere ikke blot, om
et strafferetligt eller disciplinært ansvar kan komme på tale, men også om man gennem
ændrede procedurer eller regler mv. bedre kan forebygge lignende hændelser. Hvis statsadvokatens
efterforskning giver grundlag for at føre straffesag mod politipersonale, må
straffesagen behandles af statsadvokaten efter reglerne i kapitel 93 c.
I Rigsadvokatens årsberetninger er der hvert år medtaget et afsnit om sager, hvor nogen
er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade. Sagerne er her opdelt i nogle kategorier,
nemlig detentionsdødsfald, sager om forsøg på selvmord i detentioner, venterum
mv., skudsager og andre sager, f.eks. sager, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet
alvorlig til skade i forbindelse med politiets eftersættelse af et køretøj.
I Rigsadvokatens beretning for 2003 er der foretaget en gennemgang af, hvad der forstås
ved alvorlig skade, politiets indgriben og i politiets varetægt. Der er endvidere foretaget
en gennemgang af andre afgrænsningsspørgsmål i relation til bestemmelsen. Ved vurderingen
af, hvornår en person må anses for at være kommet alvorligt til skade, tages der
udgangspunkt i de skader, der er omfattet af straffelovens § 249, der omhandler uagtsom
tilføjelse af betydelig skade på legeme eller helbred. Således vil skader, der medfører
varige mén i almindelighed være betydelige, mens det for eksempel ikke gælder ukomplicerede
armbrud. Den omstændighed, at en person rammes af skud fra politiet, indebærer
efter praksis, at der – uanset om skaden er omfattet af § 249 – iværksættes en efterforskning
efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Der henvises i øvrigt til den pågældende
beretning side 68-75, der også indeholder en række illustrerende eksempler.
Behandling af klager over politiet
49