Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
fejl, hvor den, der har begået fejlen, ikke kan findes, efter omstændighederne vil kunne
medføre erstatningsansvar.
Udvalget har overvejet, om det vil være muligt i større omfang at objektivere undersøgelse,
efterforskning og afgørelse af klager over politiet, men er nået frem til, at politiets
opgaver adskiller sig så meget fra andre myndighedsopgaver ved, at politiet har monopol
på fysisk magtudøvelse over for borgerne, at det ikke er en farbar vej. Der henvises til
overvejelserne herom i kapitel 12.2.
11.4.2. Udvalgets forslag
Efter § 1018 h kan sigtede, domfældte eller andre begære, at et erstatningskrav, der rejses
i anledning af strafferetlig forfølgning, behandles efter de særlige regler i retsplejelovens
kapitel 93 a. Afgørelse efter kapitel 93 a træffes af statsadvokaten med klageadgang til
Rigsadvokaten. Hvis der ikke gives den erstatningssøgende medhold, kan han eller hun
forlange kravet indbragt for retten, jf. § 1018 f. I så fald beskikkes der en advokat for ham
eller hende, og sagen behandles i strafferetsplejens former med anklagemyndigheden
som modpart.
Det er ikke omfattet af udvalgets kommissorium at vurdere, hvordan erstatningskrav
mod politiet uden for strafferetsplejen generelt skal behandles, herunder om der bør være
en særlig let adgang for borgere til også i andre tilfælde at få prøvet sådanne krav ved
domstolene, jf. herved overvejelserne herom i kapitel 3.8.3. Udvalget er derimod ikke
afskåret fra at kunne stille forslag om en nemmere behandling af erstatningskrav, der
specifikt har sammenhæng med politiklageordningen.
Udvalget finder ikke anledning til at foreslå, at alle erstatningskrav mod politiet - også
uden for strafferetsplejen - med tilknytning til politiklageordningen skal kunne indbringes
for retten efter kapitel 93 a med bl.a. automatisk advokatbeskikkelse til følge.
Adgangen hertil bør begrænses til de alvorligste sager. Til gengæld finder udvalget det
rimeligt, at der i de alvorligste sager gives en erstatningssøgende mulighed for at få sit
krav behandlet efter de særlige regler i kapitel 93 a, således at han eller hun ikke er nødt
til at anlægge en civil sag.
Udvalget finder, at den lette adgang efter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav mod
politiet bør gælde i alle tilfælde, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt
til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets
varetægt. Afgrænsningen af personkredsen er den samme som i den gældende bestemmelse
i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.
Erstatningskrav mod politiet vil allerede i dag i et vist omfang kunne behandles efter
kapitel 93 a, jf. ordet ”andre” i § 1018 h. Det kræves dog, at der er tale om krav inden
172
Behandling af klager over politiet