Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
digheder er fuldt oplyst, og der ikke herved er skabt en rimelig formodning om, at der er
begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
Statsadvokaten kan også afgøre straffesagen ved at rejse tiltale, opgive påtale eller frafalde
tiltale mv. Afgørelsesformerne er således de samme som i andre sager inden for
strafferetsplejen.
Offentlig påtale i straffesager mod politipersonale vedrørende forhold begået i tjenesten
tilkommer som hovedregel statsadvokaten. Påtalen tilkommer dog rigsadvokaten eller
justitsministeren, hvis dette følger af retsplejeloven eller regler fastsat i medfør af retsplejeloven.
Derimod er det i intet tilfælde politidirektøren, der rejser tiltale i disse sager.
Adgangen til at opgive påtale tilkommer statsadvokaten eller - hvis påtalekompetencen
tilkommer dem - rigsadvokaten eller justitsministeren. Dette indebærer, at politidirektøren
ikke kan opgive påtale, heller ikke i de tilfælde, hvor sigtelsen har vist sig grundløs,
således som det ellers er tilfældet efter retsplejelovens § 721, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr.
1.
Statsadvokaterne varetager udførelsen af straffesager mod politipersonale vedrørende
forhold begået i tjenesten såvel ved byretterne som ved landsretterne. Dette indebærer
en fravigelse af retsplejelovens § 104, stk. 1, hvorefter politidirektørerne varetager
udførelsen af straffesager ved byretterne. Det følger af retsplejelovens § 99, stk. 1, at
Rigsadvokaten varetager udførelsen af de pågældende straffesager ved Højesteret og
Den Særlige Klageret.
3.6. Dispositionsklager
Dispositionsklager er ikke omfattet af den gældende politiklageordning. Afgørelser og
dispositioner, der er truffet af politidirektørerne eller på disses ansvar er således undergivet
et andet klagesystem.
Klage over politimæssige dispositioner uden for strafferetsplejen skal ske til rigspolitichefen,
hvis der er tale om rent politimæssige (operationelle) dispositioner uden for
strafferetsplejen. Rigspolitichefens afgørelser kan ikke indbringes for Justitsministeriet,
jf. retsplejelovens § 109, stk. 2. En operationel disposition kan f.eks. være bortvisning
af en person fra en lokalitet, afspærring af et område, anbringelse i detentionen,
anvendelse af tåregas eller indsættelse af politihunde, jf. herved kapitel 4 i lov om politiets
virksomhed. Også en klage over manglende politimæssig bistand (”udrykning”)
er en dispositionsklage, der i første instans afgøres af politidirektøren, og hvor klage
skal ske til Rigspolitiet.
Er dispositionen foretaget som led i en strafferetlig efterforskning, er der tale om en
Behandling af klager over politiet
53