Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
disposition inden for strafferetsplejen, og afgørelsen kan påklages til den regionale statsadvokat.
Det kan være afgørelsen om at benytte bestemte efterforskningsskridt, herunder
f.eks. at anholde en person, ligesom der kan klages over, at bestemte efterforskningsskridt
ikke er foretaget. Også politiets sagsbehandlingstid i forbindelse med en strafferetlig
efterforskning, at en sag er utilstrækkeligt eller urigtigt oplyst, eller at en rapport
indeholder en ukorrekt gengivelse af en afgivet forklaring, kan der klages over til
statsadvokaten.
Sondringen mellem adfærdsklager og dispositionsklager har i praksis givet anledning
til ikke ubetydelige afgrænsningsvanskeligheder. Det er ikke ualmindeligt, at en klage
kan indeholde både en dispositionsklage inden for og uden for strafferetsplejen, en adfærdsklage
og en anmeldelse for strafbart forhold. Som eksempel kan nævnes, at en
person mener sig uberettiget bortvist fra et sted, og at han i forbindelse hermed bliver
anholdt. Klagen over bortvisningen vil være en dispositionsklage uden for strafferetsplejen,
mens en klage over selve det, at der er sket anholdelse, vil være en dispositionsklage
inden for strafferetsplejen. Begge dispositionsklager vil falde uden for politiklagenævnsordningen.
En klage over, at anholdelsen har været unødvendigt hårdhændet eller over
polititjenestemandens sprogbrug i forbindelse med anholdelsen, vil derimod være en
adfærdsklage efter kapitel 93 b. Hvis der stilles krav om erstatning for uberettiget anholdelse,
skal kravet behandles efter kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig
forfølgelse. Er der tale om, at klageren mener, at en polititjenestemand i forbindelse med
anholdelsen har begået et strafbart forhold, må dette spørgsmål behandles efter kapitel
93 c.
Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens beretninger for 1997, side 31-33, for 2003, side
28-33, og for 2004, side 42-43, hvor de forskellige typer af klager er beskrevet, og der er
givet eksempler på, hvad der er omfattet af politiklageordningen.
3.7. Disciplinærsager
Reglerne om behandlingen af disciplinærsager mod politipersonale fremgår navnlig af
kapitel 4 i lov om tjenestemænd samt af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 10, af 14. juli
1999 om disciplinærsagers behandling. Kundgørelsen er (uden de 3 bilag til kundgørelsen)
optrykt som bilag 9 til betænkningen.
Efter tjenestemandslovens § 19 kan der indledes disciplinær undersøgelse mod enhver
tjenestemandsansat. For politiets vedkommende er det politiuddannede personale, det
tjenestemandsansatte kontorpersonale og det tjenestemandsansatte juridiske personale
omfattet af tjenestemandslovens regler herom.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at enhver kritik eller beklagelse af en polititjenestemands
adfærd over for borgerne skal have tjenstlige konsekvenser, uanset om der er tale om en
54
Behandling af klager over politiet