Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Nogle konkrete sager
delse af straffelovens § 245, stk. 1, under henvisning til, at skuddene ikke kunne karakteriseres
som lovlig nødværge. Retten fandt, at polititjenestemanden - eventuelt sammen
med sin kollega på stedet - skulle have forsøgt at tage fat i manden eller slå ham med
stav, før der blev skudt mod den ubevæbnede mand, også selv om manden var stor og
ophidset. Da politimanden ikke gjorde dette, kunne skuddene ikke anses for nødvendige
for at stoppe manden.
Retten fandt imidlertid, at straffen mod politimanden skulle bortfalde, fordi der forelå
særligt formildende omstændigheder, bl.a. at politimanden havde pligt til at handle og
greb ind for at beskytte faderen, der lå på båren og ikke kunne værge for sig selv.
Dommens præmisser er sålydende:
”Efter tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at han sigtede og skød mod
O’s ben to gange og en gang mod dennes overarm, og at O blev ramt af disse
skud. Tiltalte har herefter haft forsæt til at skyde og ramme som sket, og tiltalte
har derfor overtrådt straffelovens § 245 som beskrevet i anklageskriftet.
Spørgsmålet er herefter, om tiltaltes handling er straffri i henhold til straffelovens
§ 13, stk. 1.
Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at F ved politibetjentenes
ankomst sad stille på en stol. Han virkede ophidset og vred og afviste at give
oplysninger til begge politibetjente, men sagde til tiltalte og J, at han ville slå sin
far ihjel og ønskede at låne tiltaltes pistol. Tiltalte skønnede, at F var påvirket af
alkohol eller andet, men ønskede at undgå konfrontation med ham for at bevare
ro på situationen, indtil den tilskadekomne … (fader)… var kørt ud. Tiltalte fandt
ikke anledning til at kontakte kollegaen, der opholdt sig sammen med de falckreddere,
der var kommet til og havde lagt …(faderen)… op på en båre og spændt
ham fast. F rejste sig herefter op fra sin stol og kom hen til båren med en colaflaske,
hvorefter han trak sig tilbage for kort efter at komme hen mod båren med en
cafestol i hænderne oppe over hovedet.
Det må efter de afgivne forklaringer endvidere lægges til grund, at F blev stoppet
i sin fremfærd med stolen, inden han kom hen til båren, men det kan efter bevisførelsen
ikke nærmere fastlægges hvordan. Det kan dog efter tiltaltes egen forklaring
lægges til grund, at han forsøgte at værge for, at F skulle komme frem til
båren med stolen, og at tiltalte fik en hudafskrabning på tommelfingeren af stolen.
Retten lægger dernæst efter blandt andet tiltaltes og vidnerne A, B og C’s forklaringer
til grund, at F uden stolen nåede hen til båren og tildelte faderen flere
Behandling af klager over politiet
81