Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
værende klageordning, vil der som regel kun være anledning til at beskikke en advokat
ved klager over hårdhændet behandling eller myndighedsmisbrug, men derimod ikke
ved klager over anden ukorrekt fremgangsmåde eller klager over uhøflig tiltale eller
anden ukorrekt personlig optræden. Hertil kommer, at det under alle omstændigheder er
en betingelse for advokatbeskikkelse, at klagen ikke er grundløs.
I straffesager skal der beskikkes en forsvarer, såfremt det følger af bestemmelserne i
kapitel 66, og der skal ske beskikkelse af en advokat for forurettede, hvis det følger af
bestemmelserne om bistandsadvokater i kapitel 66 a. Herudover kan der ske beskikkelse
af forsvarer og bistandsadvokat, såfremt forholdene taler derfor. Det må bero på en konkret
vurdering, om der skal ske advokatbeskikkelse, men som anført i forarbejderne til
den nuværende bestemmelse om forsvarerbeskikkelse, bør det være den altovervejende
hovedregel, at der sker beskikkelse for parterne, hvis der er grundlag for at rejse sigtelse
mod polititjenestemanden.
Udvalget finder ikke anledning til at foreslå den nuværende praksis om advokatbeskikkelse
ændret, men foreslår, at det i bestemmelserne om advokatbeskikkelse i både kapitel
93 b og 93 c markeres, at advokatbeskikkelse - udover de tilfælde, hvor der skal afholdes
retsmøde, eller det følger af kapitel 66 eller kapitel 66 a – skal ske efter en konkret vurdering,
når særlige grunde taler derfor.
Udvalget foreslår endvidere, at det i lovteksten i relation til adfærdsklagesager præciseres,
at beskikkede advokater ikke blot skal indkaldes til retsmøder, hvor deres klient skal
afgive forklaring, men også til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaring til brug for
sagen. Det gælder naturligvis såvel klagerens som indklagedes beskikkede advokat. Det
foreslås endvidere, at den beskikkede advokat skal have mulighed for under retsmøder
ikke blot at stille spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgive forklaring i
retten. I forbindelse med forklaringer hos Politiklagemyndigheden gælder noget tilsvarende
ikke, idet en beskikket advokat fortsat kun skal have adgang til at overvære forklaringer,
der afgives af klienten. Det foreslås endvidere, at det i lovteksten udtrykkelig
angives, at tidspunktet for afgivelse af forklaring i alle tilfælde så vidt muligt skal aftales
med en beskikket advokat.
Udvalget er opmærksomt på, at en beskikket advokat i adfærdsklagesager derved vil få
større mulighed for at stille spørgsmål end en bistandsadvokat efter retsplejelovens kapitel
66 a. Udvalget finder imidlertid ikke, at dette på grund af sagernes forskellige karakter
og de forskellige roller, som klienterne har i en adfærdsklagesag og en straffesag, kan
give anledning til betænkeligheder.
Der henvises til § 1019 j og §§ 1020 g-h i lovudkastet i kapitel 14.1 og bemærkningerne
hertil i kapitel 14.3.
Behandling af klager over politiet
177