Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
det hensigtsmæssigt, at statsadvokaterne i praksis anvender det samme ordvalg for at
beskrive en given kritisabel adfærd. Dette vil tillige i højere grad give de disciplinære
myndigheder mulighed for at gennemskue, med hvilken alvor statsadvokaten har set på
forholdet, når der skal foretages en reaktion over for den pågældende polititjenestemand.
På den baggrund har Rigsadvokaten i en cirkulæreskrivelse af 30. maj 2000 vedrørende
forenkling og standardisering af formuleringen af afgørelser i adfærdssager fastsat retningslinjer
for, hvilke afgørelser undersøgelsen af en adfærdsklagesag kan munde ud i,
herunder hvilke udtryk der som udgangspunkt bør anvendes ved beskrivelsen af en kritisabel
adfærd. I cirkulæreskrivelsen er der fastsat en kritikskala i tre grader - kritik, alvorlig
kritik og meget alvorlig kritik. Cirkulæreskrivelsen er optrykt nedenfor som bilag 6.
Som et eksempel på statsadvokatens udtale af kritik kan nævnes SA1-2003-323-0012,
hvor statsadvokaten fandt en vicepolitikommissærs adfærd kritisabel, idet vicepolitikommissæren
havde råbt til en buschauffør ”få så den bus væk for helvede”.
Hvis statsadvokaten finder, at der ikke er tilstrækkeligt eller fuldt tilstrækkeligt grundlag
for at kritisere en adfærd, kan denne karakteriseres som uhensigtsmæssig. Der kan som
eksempler henvises til SA3-2004-323-0097, hvor statsadvokaten fandt det uhensigtsmæssigt,
at en politiassistent havde forevist politiskilt i en situation, hvor han tog kontakt
til nogle personer, som hans nevø havde følt sig truet af, og SA2-2004-323-0241, hvor
anvendelsen af betegnelsen ”lille” foran klagerens navn fandtes uhensigtsmæssig.
I Rigsadvokatens beretning for 2005 er der på side 37-47 en række eksempler på statsadvokaternes
og Rigsadvokatens anvendelse i praksis af de forskellige grader af kritik.
Får klageren helt eller delvist medhold i sin klage, er statsadvokatens reaktionsmuligheder
udtømte. Sagen oversendes til de disciplinære myndigheder, der herefter træffer
afgørelse om, hvilke konsekvenser statsadvokatens afgørelse skal have.
3.4.3.7. Klage over afgørelsen
Klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende adfærdsklager behandles
af Rigsadvokaten, hvis afgørelse i en klagesag ikke kan påklages til Justitsministeriet, jf.
retsplejelovens § 1019 h.
Det er kun sagens parter og politiklagenævnet, der kan klage over statsadvokatens afgørelse
til Rigsadvokaten.
Som part anses efter forvaltningsloven den, der har en væsentlig, direkte, individuel og
retlig interesse i sagens afgørelse. Det kan f.eks. være en person, der har fremsat et erstatningskrav
i anledning af sagen.
Behandling af klager over politiet
43