Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
Det er i dag meget sjældent, at den indklagede polititjenestemand deltager i samtalen,
men der er ikke noget til hinder herfor. Udvalget finder fortsat, at det bør være muligt at
lade polititjenestemanden deltage i samtalen, idet det dog bemærkes, at den overordnede
polititjenestemand næppe bør gennemføre egentlige mæglingsbestræbelser, idet dette i
givet fald bør ske under medvirken af en uafhængig konfliktmægler i overensstemmelse
med almindelige mæglingsstandarder, jf. nedenfor afsnit 11.2.2.2.
Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i retsplejelovens kapitel 93 b
om adfærdsklagesager indsættes en udtrykkelig bestemmelse om notitssagsbehandling,
hvoraf det fremgår, at adfærdsklagesager kan sluttes ved notitssagsbehandling. Bestemmelsen
skal indeholde en angivelse af, at klagere i sådanne sager kan tilbydes en samtale
med en overordnet polititjenestemand. Samtalen skal gennemføres hurtigst muligt.
Tilbuddet kan gives af politiet, hvis klagen indgives hertil, men en sag kan også af Politiklagemyndigheden
oversendes til politiet til notitssagsbehandling, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt. Notitssagsbehandling kan kun gennemføres, såfremt klageren er indforstået
med, at sagen afgøres på denne måde. Om samtalen med klageren udarbejder
den overordnede polititjenestemand en notits. Af notitsen skal det fremgå, om klageren
er tilfreds med indholdet og udfaldet af samtalen, eller om han eller hun ønsker klagesagen
afgjort af Politiklagemyndigheden. Notitsen skal af politiet efter samtalen sendes til
Politiklagemyndigheden.
Der henvises til § 1019 k i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og til bemærkningerne
hertil i kapitel 14.3.
11.2.2.2. Konfliktmægling
Udvalget har i lyset af de gode erfaringer hermed inden for bl.a. den civile retspleje overvejet,
om de sager, der vil være omfattet af notitssagsordningen, og måske et yderligere
antal adfærdsklagesager kunne være egnet til egentlig konfliktmægling.
En konfliktmægling vil i givet fald skulle finde sted ved en mægler, som ikke er tilknyttet
politiet. Det kunne være en medarbejder fra en ny uafhængig politiklagemyndighed, men
det kunne også være en udefrakommende mægler, f.eks. en dommer eller en advokat.
Under alle omstændigheder vil der skulle være tale om en mægler, der har gennemgået
et uddannelsesforløb i konfliktmægling.
En sådan mægling vil kun kunne finde sted, såfremt klageren og den indklagede polititjenestemand
begge accepterer det. De vil derefter blive indkaldt til et samtidigt møde, hvor
de begge vil få lov til at redegøre for deres opfattelse og vurdering af sagen, hvorefter de
- med bistand af mægleren - søger at finde frem til en fælles forståelse, der kan slutte sagen.
Udvalget skal pege på, at det på den ene side er vigtigt, at offentligheden har tillid til, at
162
Behandling af klager over politiet